Mens graven kastes

Læseprøve
Lytteprøve

I dette sjette bind af danmarkskrøniken og sagaen om den østjyske dyrlægefamilie Bech skildres årene 1993-98. Koncentrationen er lagt omkring Knud og Gudruns børnebørn, der nu er voksne og sidder med egne familier i et Danmark, som deres bedsteforældre ville have svært ved at genkende.

Med et skarpt blik for tidens tendenser og den menneskelige natur giver Ester Bock et indblik i hverdagslivet, som det former sig for en såkaldt almindelig, dansk familie.

  • ISBN9788702273328
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato13.07.2018

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ester Bock

Ester Bock

Født 1936 i Sønderjylland. Student 1956 fra Rønde Gymnasium. Magisterkonferens 1964 fra Århus Universitet i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. Pædagogikum i dansk fra Århus Katedralskole.

Har tjent til livets ophold ved undervisning – fortrinsvis i litteratur, dansk, engelsk og tysk.

Min første udgivelse i 1971 var en småbørnsbog. Senere har jeg med mellemrum skrevet flere børnebøger.

I 1977 udkom Psalt, en samling protestsalmer med musik af Lasse Lunderskov og Niels Harrit. Gennem årene er det også blevet til korværker – såvel af rytmisk som af klassisk tilsnit.

Hovedindsatsen ligger på romanområdet – i alt er det blevet til femten. De mest læste er en serie i 6 bind, som handler om en dyrlægefamilies liv fra 1945 til 1998. Da bind 2 udkom, skrev en anmelder: "Hun er ved at skrive en trilogi." Selv vidste jeg, at der ville blive flere end 3. Jeg har skrevet andre sammenhængende romaner, men ikke en trilogi. Imidlertid kunne det tænkes, at jeg kommer til det, eftersom jeg i øjeblikket arbejder på et manuskript, som er en fortsættelse af mine 2 seneste sammenhængende romaner, I det skjulte og Klokken slår.

Foto: Karin Munk 2006

Bøger i samme genre