Log ind for at se din ønskeseddel
Har du endnu ikke en profil?
Hvorfor ikke gøre det og få alle fordelene.
Er du allerede medlem? Log ind herunder
Ved at oprette en profil accepterer du vores handelsbetingelser
Indtast din e-mail adresse og vælg et password for at oprette en profil
Erling er blevet en ung mand og skal i gymnasiet. Han vil ikke til Ribe, som ellers ligger tættere på barndomsbyen Gram – han vil til Haderslev, for så er afstanden større til familien i ismejeriet derhjemme, hvor tingene går deres sædvanlige skæve gang.
Haderslev er en stor by, så både på kollegiet og i katedralskolen er der mange skikke og omgangsformer, han ikke er fortrolig med. Der er jævnaldrende på kollegiegangen, der er nye lærere og nye klassekammerater. Og så er der jo pigerne, hvis gådefulde væsen det er forfærdeligt svært at få hold på.
Der er også det med hele tiden at kende forskel på, hvad der er sandt, og hvad der er knap så sandt. Det har det altid knebet med for Erling, og nu får han rodet sig ud i noget værre snavs, da han kommer til at sige, at han slet ikke er født i Gram, men i København af revolutionære forældre. Hvordan slipper man lige ud af den pine?
At forfatteren trækker på sin egen historie, har han aldrig lagt skjul på; men man skal vistnok ikke tro på alt, hvad han siger, som han siger.
Hjemmefra er andet bind i en serie om familiehemmeligheder … i Gram og andre steder. Romanen kan læses selvstændigt.

Information
Jepsens erindringsværk er et enestående og oprivende værk om en mønsterbryder fra udkanten.
Kristeligt Dagblad
Farverig og tankevækkende erindringsroman (…) Sproget er præget af en herligt underspillet ironi, og kompositionen veldisponeret og imødekommende. Man bliver fra første færd inviteret indenfor som læser. (…) Samlet set er det en fornøjelse at opleve Haderslev og København anno 1972 set gennem unge Erlings øjne.
Jyllands-Posten
Romanen er en klassisk Erling Jepsen. Den er festlig og fornøjelig på den krasbørstige måde og samtidig hudløst oprigtig. (…) Erling Jepsen er skøn, når han bare giver los og lyver, så vandet driver - hold op, hvor kan han være sjov.
Berlingske
Erling Jepsen lyver, så det er en lyst, og løgnen bliver en drivkraft, der giver handlingen fremdrift. (…) Jepsen kan skrive (bonde) røven ud af enhver storskrydende storstads-slumstormer, og han gør det med en lethed, der mestendels er elegant.
Dagbladenes Bureau
Erling Jepsen har skrevet en opbrudsroman, om flugten fra landsbyens og forældrenes snævre, omklamrende verdensfortolkning, og om den svære forvandling fra barn til (næsten) voksen. (…) Med Hjemmefra har forfatteren Erling Jepsen virkelig fundet sig selv.
Politiken
Erling Jepsens tragiske familiehemmeligheder får med den humoristiske pen i fremragende roman.
Dagbladet Arbejderen
Erling Jepsen har skrevet en fængslende udviklingshistorie fra en tid, hvor samfundet også ændrede sig meget, selv ovre i det sønderjyske. Stilen er som altid letflydende med en underspillet sort humor. (…) Han har givet udtryk for, at der skulle komme flere bind i serien, og det ser vi frem til.