Maria & José

Læseprøve

José ved, hvem han elsker. Til fods kan det tage ham op til en halv time at gå fra Marias øre og ned til hofteskålen. På cykel knap tre minutter. En meget smuk og anderledes kærlighedshistorie fra Erlend Loes tidlige forfatterskab, nu genudgivet, så det igen er muligt at læse den på dansk.  

Maria & José fra 1994, illustreret af Kim Hiorthøy, er en underfundig lille fortælling om José, som er så lille at han lever i Marias øregang. Uden at hun er klar over det passer han på henne, dræber skumle bakterier og sørger i det hele taget for at hendes indre er tip top.

José elsker Maria overalt på jorden, og hele hans liv går ud på at beskytte hende. En dag mærker han varmen fra hendes ægløsning og ruster sig til kamp imod en ukendt fjende. Men efter en længere rejse ender han oppe i Marias æggeleder og finder ud af at der ikke er tale om en invasion af fjendtlige bakterier, men et æg som udstråler så meget varme, at han ikke kan stå imod.

  • Antal sider56
  • ISBN9788702193282
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato23.06.2016
  • OversætterSusanne Vebel

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Erlend Loe

Erlend Loe (f. 1969) er norsk forfatter fra Trondheim og cand. mag. i folkemindevidenskab, med sidefag i film- og litteraturvidenskab. Erlend Loe er desuden uddannet filmmanuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og har tidligere arbejdet på en psykiatrisk klinik og som freelancejournalist.

Erlend Loe debuterede som forfatter i 1993 med romanen Kvinden flytter ind og han fik sit store gennembrud med Naiv. Super, der udkom i 1996, hvor den karakteristiske Erlend Loe-figur - en lettere neurotisk mand i personlig krise - for første gang finder sit udtryk. Siden har Erlend Loe bl.a. udgivet romanen Fvonk i 2013, men mest kendt er Erlend Loe måske for trilogien om den midtvejskriseramte Doppler. Foruden Doppler tæller serien Volvo Lastvagner og den store afslutning, Enden på verden som vi kender den, der udkom på dansk i 2016. Derudover har Erlend Loe også forfattet de anarkistiske børnebøger om truckføreren Kurt og skrevet manuskript til den prisbelønnede film Nord, der blev instrueret af Rune Denstad Langlo. I 2020 udkom romanen Helvede, og i april 2024 er han aktuel igen herhjemme med romanen Giæver og Iunker.

Fotograf: ©Anna-Julia Granberg/Blunderbuss/CappelenDamm, 2023

Bøger i samme genre