Gertrud

Hovedpersonen i Erik Aalbæk Jensens (1927-1997) Gertrud er kvindelig lærerinde i tiden efter Anden Verdenskrig. Under besættelsen ser hun som ung pige sin far blive likvideret af modstandsbevægelsen som stikker for Gestapo. Det lykkes hende som voksen at gennemføre sin uddannelse, men hun kan ikke komme fri af fortiden. Skyldfølelse, had og livsforurettelse jager hende fra sted til sted. Hun ender i nihilismen med alle dens karakteristiske træk: angst for det gode, uvidenhed om det onde, mistillid til ordet – kun blodet, kønnet og sanserne, men ikke kærligheden er til for hende.

Romanens slutning åbner et tankevækkende perspektiv, som rækker ud over de skildrede skæbner og afslører noget typisk for efterkrigstidens Danmark.

Bogen udkom oprindeligt i 1956.