Syge på tvangsarbejde

Læseprøve
Syge på tvangsarbejde er en debatbog, der belyser de sørgelige resultater af et statsligt og kommunalt pres for at spare på førtidspensionerne. En bog, der stiller spørgsmålet, om vi som samfund kan være bekendt kun at tillægge mennesker værdi ud fra deres arbejdsevne, bl.a. ved at tvinge syge, nedslidte og udstødte mennesker til at gennemføre uendelige arbejdsprøvninger. Bogen lander således midt i en igangværende debat om det stigende antal mennesker på overførselsindkomst og deres rettigheder og muligheder i dagens Danmark.
  • Antal sider164
  • ISBN9788702116830
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato05.12.2011

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Ellen Ryg Olsen

Ellen Ryg Olsen

Læge, tidligere skuespiller ved blandt andet Det Lille Teater, Christianshavnergruppen og Fiolteatret samt en gruppe knyttet til Open Theater, New York. Begyndte efter ophold i Afrika at læse medicin og har som læge altovervejende arbejdet socialmedicinsk. Udgav tidligt i erhvervsforløbet den arbejdsmedicinske bog Eksem – et arbejdsmiljøproblem sammen med biolog Allan Roepstorff og socionom Birgitte Andreasen (Fremad 1982). Var i 80’erne og begyndelsen af 90’erne med i redaktionen af Naturkampen, et socialistisk tidsskrift for naturvidenskab, teknik og medicin. Arbejdede sidst i 80’erne som læge på et sundhedscenter i Nicaragua. Udgav som praktiserende læge og konsulent ved Mødrehjælpen bogen Kvinders valg. Historier om illegale aborter fra 1930-1970 (Systime 1993). Har i 2005 på Gyldendal udgivet Syge på tvangsarbejde – om behandlingen af førtidspensionsansøgere, der er skrevet ud fra erfaringer som kommunal lægekonsulent og konsulent ved en revalideringsinstitution. Arbejder aktuelt som afdelingslæge ved RCT – Rehabiliteringscentret for Torturofre. Er gift med biolog Peder Agger og vi har tilsammen 6 børn, 12 børnebørn og 2 oldebørn.

Bøger i samme genre