Fodrejse ad tilgroede spor

Læseprøve

Hvad tænker de mon derude i det, som mange kalder for den yderste udkant? Egon Clausen har vandret langs sporene af en forlængst nedlagt jernbane et sted i Vestjylland. Undervejs har han talt med folk om deres syn på udviklingen og på deres hjemstavn, som i disse år mister sine rådhuse, skoler, jernbanestationer, posthuse og hospitaler. Egnen er særdeles fredelig, og det hedder sig, at der aldrig er sket noget. Det passer bare ikke. Der er blevet bygget diger og rettet åer ud. Det har udløst nogle af vor tids største diskussioner om det danske land. Hvem bestemmer egentlig, hvordan det skal se ud, og hvad det skal bruges til?

  • Antal sider168
  • ISBN9788702097962
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato10.09.2010

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Egon Clausen

Jeg er født i året 1940 på Fusgård i Hemmet sogn, Ringkøbing amt.

Min far var hedebonde og indremissionsk - begge dele så det gjorde noget. Jeg gik i landsbyskolen efter skoleloven af 1814. I 1954 kom jeg i mellemskolen på Vestjydsk Gymnasium i Tarm, fik et kulturelt chok, blev multikulturel og lærte at lyve. Senere fik jeg en læreruddannelse fra Ribe Statsseminarium.

I 1964 kom jeg til Ishøj. I 1965 købte jeg en skrivemaskine. I 1967 lavede jeg min første radioudsendelse. I 1968 blev jeg redaktør af tidsskriftet Unge Pædagoger. I 1969 udgav jeg en digtsamling på Gyldendal. I 1970 blev jeg free-lance ved Danmarks Radio, og siden er det gået slag i slag med bøger, artikler, tegneserier, redaktion af tidsskrifter og foredrag over det ganske land. I 1975 blev jeg fastansat i Kultur- og Samfundsafdellingen, Danmarks Radio. Fra 1976 til 1979 var jeg tillidsmand for journalisterne der. I 1979 blev jeg sektionsleder for Familiesektionen på P1, senere redaktør af diverse programmer og sendeflader på P1. I 2005 sagde jeg pænt farvel og tak til Danmarks Radio efter 30 års ansættelse. I 1993 blev jeg ekstern lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, på RUC.

Nu er jeg formand for gruppen af faglitterære forfattere i Dansk Forfatterforening, medlem af hovedbestyrelsen samme sted, medlem af forretningsudvalget i Dansk Kunstnerråd og medlem af bestyrelsen i www.den2radio.dk

Mit forfatterskab er opdelt i to perioder. Første del udfolder sig fra slutningen af 1960erne og frem til midten af 1970erne. Det vil sige ind til fastansættelsen i DR. Det omfatter bl. a. digtsamlingen ”Tilnærmelser,” Gyldendal 1969, og tegneserien ”Superanton” Hans Reitzel 1972, desuden var jeg initiativtager til tidsskriftet ”BIXEN – om børns og unges medier”, 1972– 1989.

Anden del af mit forfatterskab begyndte i 1990 med erindringsbøgerne: ”Under dine vingers skygge” Gyldendal 1991 og ”De levendes land.” Gyldendal 1992. Endvidere antologien ”Det gode samfund” Socialministeriet 1993. ”Den syvende menighed – da Jesus kom til Indien.” Gyldendal 1995. ”Rostock Live”, Gyldendal 1996. ”Ildsjæle” 1998. ”Guds knaldepisk”, 2001. ”Øje for øje” Gyldendal 2003. ”Den skadelige kanon – en pamflet,” Tiderne Skifter 2005. ”Esbjergevangeliet”, Gyldendal 2007. ”Min far så engang en engel.” Gyldendal 2007. Dertil kommer mange artikler, kronikker og debatindlæg i dagspressen.

Bøger i samme genre