Kantslag

Korte, hurtige og hårdtslående: Sådan er novellerne i Dorthe Nors' Kantslag. Med et mesterligt blik for hverdagslivets drama skriver Dorthe Nors om mennesker på kanten og skårede eksistenser. Mød buddhisten, hejren og kvindelige mordere i Dorthe Nors' kulsorte lille perle af en bog. 

Kantslag har givet Dorthe Nors et internationalt gennembrud og er blevet hyldet af alle fra Oprah til New York Times Book Review, fra Vogue til store amerikanske forfattere, og hun er den første danske forfatter i historien, der har haft en tekst i det toneangivende magasin The New Yorker. I Publishers Weekly blev Kantslag udpeget som en af de 100 bedste bøger i USA i 2014.

 

Pressen skriver:

»Kantslag er sgu rigtig god«
- Weekendavisen


»bemærkelsesværdigt skøn i sin udførelse«
***** - Fyns Stiftstidende

»I denne novellesamling fremstår dansk skønlitteratur som dansk møbeldesign: enkel og sublim.«
- Oprah.com

»Kantslag af den populære danske forfatter Dorthe Nors fokuserer på hverdagshændelser, der forvandles til brillante og skæve skræmmehistorier om begær, romantik, bedrag og frygt.«
- Elle, USA


»Gys og humor afhænger af timing. Og dén har Dorthe Nors.«
- Chicago Tribune

»Nors observerer ikke bare livets detaljer - internetsurfing, vasketøj, fantasier, samtaler med fremmede, besættelser - hun tilbyder også et forunderligt og sandfærdigt indblik i, hvordan disse detaljer tegner et billede af vores sjæl.«
- Publisher's Weekly

 



 

  • Antal sider148
  • Højde202 mm
  • Bredde130 mm
  • Dybde15 mm
  • Vægt217 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763836142
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato04.04.2014

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Dorthe Nors

Dorthe Nors, født 1970, er en dansk forfatter. Hun er cand.mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie fra Århus Universitet. Dorthe Nors debuterede i 2001 med kærlighedsromanen SOUL og derefter udgav hun i 2003 romanen STORMESTEREN og i 2005 ANN LIE.

I 2008 udkom novellesamlingen KANTSLAG og Dorthe Nors udgav i perioden 2009-2012 novellerne fra KANTSLAG i amerikanske magasiner, en for en. Eksponeringen på det amerikanske marked betød, at det prestigefyldte forlag Graywolf Press antog KANTSLAG til udgivelse. Modtagelsen af KANTSLAG i USA var overvældende i alt fra The New York Times, over Oprah til The Chicago Tribune, og samlingen blev hurtigt solgt til en lang række lande. Publishers Weekly satte endvidere bogen på deres liste over 2014’s bedste fiktionsværker. Samtidigt fik Nors i 2013 antaget novellen HEJREN i The New Yorker, og hun blev dermed den første dansker, der nogensinde har fået litteratur trykt i magasinet.

Dorthe Nors har siden skrevet kortromanen DAGE i 2010 og i 2013 udkom MINNA MANGLER ET ØVELOKALE. Denne roman – skrevet udelukkende i hovedsætninger - er solgt til udgivelse i flere lande. I 2016 udkom SPEJL, SKULDER, BLINK, som har fået fremragende anmeldelser.

Dorthe Nors blev i 2011 tildelt Statens Kunstfonds Treårige Arbejdsstipendium, og i 2014 modtog hun Per Olov Enquist-prisen.

Læs mere på forfatterens hjemmeside www.dorthenors.dk

Foto: Petra Kleis, 2018

Bøger i samme genre