Det er kvinder som mig, de kalder ofre

Razan Haugaard er blot 17 år, da hun første gang sætter sine fødder på dansk jord. Med sig har hun sin mand og deres to små børn.

Razan var blevet gift som 13-årig med en kurdisk frihedskæmper. Og i marts 1988 måtte den lille familie flygte fra deres hjem i det kurdiske område af Irak, fordi Saddam Hussein med hård hånd bekæmpede kurderne. Flugten gik først til fods til det konservative og undertrykkende Iran, og et år senere kom de ved hjælp af menneskesmuglere til Europa – til Nykøbing Falster.

Familien får tildelt en bolig, og Razan og familien begynder deres liv i Danmark. Og Razan elsker det. Endelig får hun igen lov til at gå i skole, hun lærer sproget og trives godt. Men for hendes mand er det sværere, og deres ægteskab udvikler sig til et mareridt for den unge kvinde.

Hun bryder ud af sit ægteskab og fortsætter med at videreuddanne sig og udvikle sig som menneske. Undervejs mod at opnå en følelse af frihed bliver hun både gift, mor og skilt igen og finder ud af, at hun allerhelst vil arbejde for kvinder, der kan genkende sig selv i hendes historie.

I dag arbejder Razan selv med at integrere flygtninge- og indvandrer kvinder i det danske samfund gennem organisationen Fonden for Socialt Ansvar, som driver Bydelsmødre.

Dorte Hygum Sørensen fortæller i denne bog om Razans barske, men også glædesfyldte liv. Om flugt, kærlighed, svigt, sorg, familie og om at stå mellem to kulturer.