Den sidste aften

Læseprøve
Lytteprøve

Den sidste aften er sidste bind i trebindsværket Kærlighedens årstider (1927), Det rige efterår (1928) og Den sidste aften (1930).

Milli Hahn er i Den sidste aften midaldrende, ung bedstemor. Romanen udspiller sig i perioden omkring første verdenskrig, tegnet i dystre glimt fra Tysklands mobilisering. For Milli er erotikken stadig den drivende kraft, men mindre ukompliceret end før. Agnes Henningsen skildrer den aldrende kvindes vekslen mellem resignation og opblussende livslyst – og balancegangen mellem trangen til at elske og blive elsket, og angsten for at ydmyge sig. Den fri kærlighed og den fri selvudfoldelse er stadig Millis og Agnes Henningsens program. Men omkostningerne tegnes tydeligere i seriens sidste bind.

 

Tonen, Stilen kan være saa overlegen, saa sikker, for der er jo ikke en dybere Viden om Kærlighedens Væsen end den, Fru Agnes Henningsen er naaet til. Hun kender det Altsammen. Beregningen og Løgnen og Kulden, den ærlige Bestræbelse og den nødvendige Udvikling, og trods alt den yndige Varme i det, der kaldes Kærlighed. Hun kender det Altsammen.

Tom Kristensen. Tilskueren

 

Det er underligt, at det ansete Forlag Gyldendal Aar efter Aar vil udgive Fru Henningsens Bøger. Denne er som de tidligere Skildringer af nogle halvgamle Damers erotiske Tøjlesløshed.

Flensborg Avis

 

Afklædt alle ’Kunstens spraglede Klude er Milli Hahn dog ikke andet end et mandgalt Hunkøn, som ikke kan ældes med Ære.

Oscar Geismar. Sorø Amtstidende

 

Det er en redelig Bog, skrevet af et betydeligt Menneske. Den vil kun virke brutalt paa de moralske Hyklere.

Vestivll. Soc. Dem. Esbjerg

  • Antal sider144
  • ISBN9788702361353
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.10.2022

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Agnes Henningsen

Agnes Henningsen (1868-1962) var en af Danmarks mest markante kvindelige forfattere i sin tid.

Centralt i forfatterskabet står hendes erindringer, som på helt enestående vis knytter danmarks- og kvindehistorien sammen i et hudløst ærligt selvportræt. Erindringsværket består af de otte titler; Let Gang paa Jorden (1941), Letsindighedens Gave (1943), Byen erobret (1945), Kærlighedssynder (1947), Dødsfjende-Hjertenskær (1949), Jeg er Levemand (1951), Den rige Fugl (1953) og Skygger over Vejen (1955).

Agnes Henningsens er først og fremmest kendt for sin modige og banebrydende kønspolitiske kamp for seksuel frihed. Men hendes forfatterskab fortjener i lige så høj gad at blive læst for dets litterære kvaliteter. Hun var som den eneste kvinde ud over Karen Blixen desuden medlem af Det Danske Akademi, siden det blev stiftet i 1960.

Agnes Henningsen døde i 1962, 93 år gammel.

Foto: Gyldendals Billedarkiv - billedet af Agnes Henningsen er fra 1930