Danskere på Vestfronten 1914-1918

Hent forside

Danskere på Vestfronten er historien om Første Verdenskrig fortalt gennem nogle af de ca. 26.000 danskere, der deltog i krigen på tysk side.

Det er historien om livet i skyttegravene. Om mulighederne for at overleve. Og om hvordan den moderne krigsførelse blev født ud af den teknologiske udvikling af artilleri, kampvogne, gas, fly og maskingeværer.

Danskerne var med fra de første til de sidste skud lød. På baggrund af deres breve og dagbøger tages læseren med på en blodig tour de force rundt i verdenskrigens på samme tid skrækkeligste og mest betydningsfulde kampe. Første Verdenskrig var ”den store krig”, men blev i Danmark til ”den glemte krig”. Bogen fortæller for første gang historien om de mange danskere, der kæmpede på Vestfronten.

  • Antal sider539
  • ForfatterClaus Bundgård Christensen
  • ISBN9788702243277
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato23.04.2018
  • PressefotosClaus Bundgård Christensen

VEJL. PRIS

49,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Claus Bundgård Christensen

CLAUS BUNDGÅRD CHRISTENSEN, f. 1968, ph.d., lektor i historie ved RUC, har skrevet en lang række bøger og artikler om begge verdenskrige, Holocaust og besættelsen, bl.a. Den sorte børs (2003/2010), Danskere på vestfronten 1914-1918 (2009/2018), Danmark besat. Krig og hverdag 1940-1945 (ny udg. 2020, s.m. Joachim Lund, Niels Wium Olesen & Jacob Sørensen) og Waffen-SS. Europas nazistiske soldater (2015, s.m. Peter Scharff Smith og Niels Bo Poulsen).

I maj 2022 udkom Følg Wilfred! - en biografi om Wilfred Petersen, der var fører for en revolutionær politisk sekt med få hundrede medlemmer - men alligevel fik han afgørende indflydelse på dansk nazismes historie. Det er fortællingen om Wilfred Petersen og hans folk fra mellemkrigstiden og ind i besættelsestiden. Det var et radikaliseret miljø, hvor gemen kriminalitet og fanatisme gik hånd i hånd med aktivisme. Wilfred Petersen var så uregerlig, at han ikke kunne sættes i bås. På den ene side var han en antitysk modstandsmand, og på den anden side sendte han sine folk ud for at jage og afpresse jøder.

Claus Bundgård Christensen har modtaget Blixenprisen og Jyllands-Postens faglitterære pris for Følg Wilfred!

Bøger i samme genre