Vi er ikke konger

Daniel Dalgaard dimitterede fra Forfatterskolen i 2011. Nu debuterer han med en række digte, der er lige dele politiske, poetiske og kærlige. Samtidig fornemmer man en særlig ærlighed i henvendelsen til både tekstens forskellige du’er og læseren selv:

”Men kære uvenner/kan I ikke komme længere ind/på livet/af mig jeg er/ belagt med bomber og/i måden lyset/falder på/ kunne der ligge en/meddelelse”



Pressen skriver:



»’Vi er ikke konger’ er en på skift foruroligende og pirrende debut om det detroniserede menneske.«
**** - Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken


»Daniel Dalgaards digte er excentriske, uforudsigelige og energiske.«
- Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad 
 


 

  • Antal sider60
  • Højde220 mm
  • Bredde165 mm
  • Dybde8 mm
  • Vægt144 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763827126
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato08.02.2013

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Daniel Dalgaard

Daniel Dalgaard (f. 1987) er en ny, ung og stærk stemme i det danske lyriklandskab. Han blev uddannet fra Forfatterskolen i 2011 og debuterede i 2013 med digtsamlingen Vi er ikke konger, en samling energiske og uforudsigelige digte om politik, kunst og forelskelse.

Daniel er opvokset både i Jylland og på Fyn, og har en bachelorgrad i Litteraturhistorie fra Århus Universitet. At skrive er ifølge Daniel et forsøg på at ordne og klassificere , og det var det, som fik ham i gang. Dette forsøg genkender litteraturanmelderen Jørgen Johansen: ”mislydende bliver bogstavelig talt sat i system, modsætningerne trives og spørgsmålene presser sig på.” (-Berlingske)

I 2015 kom forfatterens anden digtsamling Spejlkamel. I en letløbende og talesprogsagtig skrift fuld af afbrydelser og tankesteger kredser de nye digte bl.a. om barndomserindringer, små ydmygelser og social akavethed – og om at gå i Føtex en onsdag kl. 11.30.

Udover at udtrykke sig i bogform udfolder Daniel Dalgaard også sit univers på blogs, blandt andet på www.detandetmenneske.blogspot.dk

Bøger i samme genre