All time greatest hits

Fra de første 40 ARK i 1969 til den sidste TJA-A CHA-CHA i 1993 skrev Dan Turèll i alt 87 bøger i vidt forskellige genrer og af vidt forskellig omfang.

ALL TIME GREATEST HITS indeholder et udvalg af de allerbedste tekster fra hele Dan Turèlls omfangsrige og mangfoldige forfatterskab, fra de første privattryk og undergrundsudgivelser over de store skrifteksplosioner, kulminerende med SEKVENS AF MANJANA i 1973, videre gennem syre- og dåsedigte til hovedværket KARMA COWBOY, over fortællinger, medie-montager og trilogien af STORBYDIGTE fra 1976-77, og frem til de sidste års fortættede digtsamlinger om Alt og Intet.

Udvalgt og med efterskrift af Asger Schnack.

"...et forbilledligt loyalt og komplet portræt af forfatterskabets elektriske mangfoldighed." - Lars Bukdahl i Kristeligt Dagblad.

"...som et første og gyldigt kendskab til dennne produktive og bløde maskine, er dette udvalg ideelt. Man griber sig i at ønske, at man aldrig havde læst et ord af ham, at man havde hele forfatterskabet til gode." - Per Højholdt i Jyllands-Posten
  • Antal sider224
  • Højde200 mm
  • Bredde125 mm
  • Dybde15 mm
  • Vægt163 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788702187700
  • Udgave3
  • Udgivelsesdato19.03.2016
  • OmslagsgrafikerPeder Bundgaard

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Dan Turèll

Dan Turèll (1946-1993) var en dansk forfatter, lyriker og musiker.

Dan Turèll debuterede i slutningen af 60'erne med digtsamlinger som kom ud på små forlag. Den første samling, VIBRATIONER fra 1966, slettede han af sit officielle forfatterskab. Så hans offentlige debut er fra 1969, kom på undergrundsforlaget Sub Pub og hed: 40 ARK.

Han fik sit folkelige gennembrud med VANGEDE BILLEDER i 1975, en erindringsroman om en barn- og ungdom i et arbejderkvarter i den ellers velhavende Gentofte Kommune.

En stor skattegæld satte Dan i gang med at skrive sin serie på tolv kriminalromaner, startende med MORD I MØRKET fra 1981. Inspireret af de hårdkogte amerikanske krimier. Det er ikke kun plottet, men også beskrivelsen af Dans storby, der gør, at krimierne blev så populære og stadig læses. Dan Turèlls enorme produktion tæller omkring 100 udgivelser.

Dan Turèll døde på Rigshospitalet af kræft i spiserøret den 15. oktober 1993 kl.6.40.

Bøger i samme genre