Dalia Dragehvisker 3 - Slavelandet

Hent forside

"Slavelandet" er tredje bind i fantasyserien om Dalia Dragehvisker. Skibet Cassiopeia er næsten i havn i Kallán, da det angribes af pirater. Kaptajn Arild dør, og besætningen inklusive Dalia, bliver taget til fange af sørøverne, sejlet til Fiantien og solgt på slavemarkedet til en gammel krumrygget mineejer, som især betaler godt for Dalia. Det viser sig, at Arban skal bruge Dalia til at styre den gamle, vingeløse drage, Ura. Selv har han gigt og kan ikke klare jobbet så godt længere. Ura er minens 'lokomotiv', hun trækker vogne med jernmalm ud af minen. Til slut lykkes det Dalia, Askar og Fiskefjæs at flygte på ryggen af den vingeløse drage. Fiskefjæs tager afsked med de to venner for at vende tilbage til havnebyen og sit rette element, havet. Askar og Dalia sætter kurs mod Pyraderne, bjergkæden, der strækker sig langt ind i Kallánien. Mon de kan nå frem inden sneen lukker passet?

  • ForfatterIda-Marie Rendtorff
  • ISBN9788702091663
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato16.12.2009
  • OmslagsgrafikerJesper Ejsing

VEJL. PRIS

49,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ida-Marie Rendtorff

Ida-Marie Rendtorff (født 1962) er uddannet Exam.art. i Litteraturvidenskab og folkeskolelærer, men har fra 2005 været forfatter på fuld tid.

Ida-Marie Rendtorff debuterede i 2004 med STRØMSVIGT og har siden skrevet mange børne- og ungdomsbøger, heriblandt LIGE NU ER ALLEREDE I MORGEN samt serierne DALIA DRAGEHVISKER og KLODEN UNDER VAND. I 2025 udkom første bind i hendes nye serie LANDET UDEN SKYER - ØRKENSKIBET, og andet bind, REGNMAGEREN, udkommer i starten af 2026.

I 2005 modtog Ida-Marie Rendtorff Skolebiblioteksforeningens forfatterpris.

Foto: Robin Skjoldborg, 2015

Bøger i samme genre