Stoffer, vold, bander og nogle af de hårdeste kriminelle i København - det er hverdagen for Ali og Tobias.
I PLUSMAND møder vi Tobias og Ali på 17 år. De er venner, naboer og begge ude, hvor de ikke kan bunde. De står på hver sin side i nogle af Københavns mest kriminelle miljøer, hvor kun de smarteste overlever. Og døden – den kommer helt tæt på dem begge.