Læseprøve

”Christina Hesselholdt har skrevet en drastisk overgiven og ætsende idiosynkratisk og finurligt fabulerende højsang, der er lige til at blive tårnhøj af … Principielt er (jeg og) du-romaner en stærkt betænkelig sag (vi ser her bort fra Hesselholdts egen EKS), så allerede dér er en forfatter ude, hvor hun ikke burde kunne bunde, men hun stepper hen over vandet, gør hun, på de spidseste hæle. Fordi hun nemlig ikke skriver poesi, men goddamn prosa, kroget/knastet fortællende og fabulerende og beskrivende og digresserende, med en absolut skæv og idiosynkratisk og frigjort omhu … Det er ikke, fordi det hele er action, der er også masser af rene kærlighedserklæringer og bunker af dvælende lovemaking, men aldrig klamt, kitschet, altid (ligesom actionen) båret (højt) oppe af den fantastiske, intense & distræte hesselholdtske diktion, der i denne roman omsider er sprunget ud i fuldt flor. Kærlighedsfokuset i Du, mit du muliggør paradoksalt nok en radikal frihed, som forfatteren har grebet med kyshånd. Hun fortaber sig krystalklart (splintrende) og fabulerer barokt (eksploderende) og reflekteret påhitsomt (svævende), og gør det både ind og ud af denne heftige kærlighed.”
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
 

  • Antal sider140
  • ISBN9788763837903
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato18.03.2015

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Christina Hesselholdt

Christina Hesselholdt (f. 1962) er cand.phil. i litteraturvidenskab og uddannet fra forfatterskolen, hvor hun også i mange år fungerede som lærer. Hun debuterede i 1991 med romanen Køkkenet, gravkammeret & landskabet. Senest er udkommet Selskabet (2015), som er blevet solgt til en stribe europæiske forlag, bl.a. Hanser Verlag i Tyskland. Christina Hesselholdt har modtaget flere priser for sine bøger, bl.a. Beatrice-Prisen (2007), Jytte Borberg-prisen (2007) og Kritikerprisen (2010).

Bøger i samme genre