Læseprøve
Lytteprøve

De nåede lige at få et glimt af hinanden ved et party i New York, irske Nora og danske Andreas, begge forfattere. Nora rev et stykke af en indkøbspose og skrev sin mailadresse på den. Kom til Irland, skrev hun, kom ud på det refugium, hvor jeg netop har lejet mig ind. Der er én plads tilbage.

Og han fulgte opfordringen og tog til det Irland, som han holdt så meget af. Og da han så hende, var hun akkurat lige så tiltrækkende og indtagende, som han huskede hende. Og han blev forelsket så uskyldigt, som kun ellers meget unge gør det.

Men helt rask var hun ikke, det fortalte hun ham endda selv: snart højt oppe, snart langt nede. Før han fik set sig om, var han inde i et inferno af drukture, forfølgelse, udspionering, vold og hård sex, hasarderet bilkørsel og jalousi. Han begyndte fejlagtigt at tro, at det var hans opgave at helbrede hende. Først da han indså, at dette var forkert, begyndte han at indse, hvor lidt han egentlig forstod om kvinder, om kærlighed og om skrøbelige sind. Var han en kujon i kærlighedens hus? Var hun?

Kujonen er en roman om en amour fou, en følelsesmæssig afgrund. En hæsblæsende historie om en vild og umulig kærlighed, der tager magten fra begge parter og bringer dem ud, hvor de er nødt til at erkende deres egne mangler.

 

  • Antal sider288
  • ISBN9788702226157
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato20.04.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Christian Mørk

Christian Mørk (f. 1966) er født på Frederiksberg og kom som 15-årig til Massachusetts for at gå på kostskole. I 1988 flyttede han permanent til Amerika og studerede først sociologi og historie på Marlboro College i bjergstaten Vermont inden han tog en mastergrad i journalistik på Columbia University i New York. Christian Mørk har arbejdet som filmproducent på Warner Bros., filmredaktør på TV- og filmbranchebladet Variety og kulturskribent på New York Times. Han debuterede som forfatter med spændingsromanen De ti herskere i 2006 og har siden udgivet en række thrillere, historiske romaner, og en føljeton. Forfatterskabet er solgt til over 20 lande. Kujonen er hans tiende roman. Han bor i Brooklyn, New York.

Se mere på www.christianmoerk.me

Fotograf: Les Kaner, 2017

Bøger i samme genre