Til min bedste veninde i verden

Lytteprøve

Andrea og Frida er allerbedste veninder. Men nu er Frida flyttet, og Andrea står helt alene tilbage – sådan føles det i hvert fald.

»Denne bog hedder Til min bedste veninde i verden, fordi den er skrevet til DIG, Frida! Den indeholder alle de tanker og oplevelser, jeg har, som du normalt ville kende. Fordi du er flyttet, vil jeg skrive dem ned til dig og give dig bogen i gave. Den er et symbol på vores venskab. Lidt ligesom at blande blod (men jeg skriver ikke med blod. Det ville virkelig være creepy og lidt for vampyr-agtigt). Den er ikke en dagbog. Så jeg behøver ikke at skrive hver dag. Jeg må ikke lyve. For så vil det være ligesom at lyve for dig. «

– Citat fra bogen

Til min bedste veninde i verden er fyldt med både humor, alvor og realistiske hverdagsskildringer. Bogen indeholder også Andreas tegninger og lister om gode og dårlige ting, og bagest er der plads til, at læseren kan skrive om sig selv og sine egne bedste venner.

Med Til min bedste veninde i verden er Camilla Wandahl tilbage med godt nyt til alle de piger, der har læst forfatterens populære serie Veninder for altid.

 

Pressen skrev:

»En både sjov og alvorlig bog om venskab på trods af alt. Men også en bog om at miste, og om kærlighed, og at føle sig helt alene i verden«
***** – Pallesgavebod.dk

»Rigtig fin pigebog, som rammer de stærke følelser, der er mellem bedste veninder.«
– Lektør uge 44, 2015

»Denne børnebog har virkelig noget at fortælle.«
*****  – bogrummet.dk

»Venindebogen over alle venindebøger […] Bogen er fin, hjertevarm og meget appellerende til pigerne i aldersgruppen […] Gennemført, overbevisende og anderledes«
 – bogoplevelsen.dk

  • Antal sider128
  • Højde223 mm
  • Bredde143 mm
  • Dybde15 mm
  • Vægt316 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763840071
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato07.10.2015
  • OmslagsgrafikerBodil Bang Heinemeier

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Camilla Wandahl

Camilla Wandahl, født 1986 i København, er uddannet folkeskolelærer og er forfatter. Hun debuterede i 2009 med ungdomsromanen HJERTE I VENTE. Siden har hun skrevet mere end 60 bøger for børn og unge, blandt andet de populære serier VENINDER FOR ALTID og ALT OM AT VÆRE PIGE samt ungdomsromanerne ASK KONGE TABER og FØR OG EFTER SELMA.

Camilla Wandahl har en bred pen, men er på tværs af genrer kendt for sine stærke nuancerede karakterportrætter og beskrivelser af de hårfine grænser i venskaber og familieforhold.

Camilla Wandahl er pt aktuel med science fiction-trilogien ØGLEJÆGERNE, der tematiserer identitet, magt og race og holder foredrag om sine bøger på skoler og biblioteker.

Bøger i samme genre