Alt om at være pige 2 - Mens alle andre kysser

Læseprøve
Lytteprøve

Alt om at være pige - Mens alle andre kysser handler om brevkasser, (lidt for) kåde hunde, løgne og hemmeligheder - og selvfølgelig om Ida, hendes venner og pinlige familie!

Hvordan er det at være en 14-årig pige, når drengene pludselig hellere vil kysse end at spille Fifa? Tja, Ida ville ønske hun vidste det, men desværre vil Vitus meget hellere kysse med Liva. Populære Liva, som både har store bryster OG en kæreste, men faktisk virker lidt ligeglad med den sidste. Der er ingen retfærdighed til! Selv Idas hund får mere erfaring på kærestefronten end hende... Pinligt!

Med masser af humor og varme fortæller den populære forfatter Camilla Wandahl her en realistisk historie fra hverdagen, som den ser ud for tweenpigen, der så nemt kan synes, at alt er VILDT pinligt! Alt om at være pige er et tøseunivers, som læserne kan spejle sig i, hvor de både bliver taget alvorligt og forhåbentlig kan grine lidt af sig selv og deres mange bekymringer.

Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden fra ca. 11 år.

»Jeg syntes bogen var mega god, og når jeg læser den hjælper det på mit eget selvværd, fordi jeg nu ved, det ikke kun er mig der har det sådan, men også Ida.«
- Ditte Marie 13 år


Pressen skriver:

»Dejlig, realistisk og hjertevarm historie om at være pige med alt hvad det indebærer af op- og nedture […] Skøn efterfølger til Alt om at være pige for tween piger og deres voksne.«
– Maria Sjøblom, Lektør

  • Antal sider133
  • Højde207 mm
  • Bredde133 mm
  • Dybde25 mm
  • Vægt265 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763850322
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato10.02.2017
  • OmslagsgrafikerAlette Bertelsen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Camilla Wandahl

Camilla Wandahl, født 1986 i København, er uddannet folkeskolelærer og er forfatter. Hun debuterede i 2009 med ungdomsromanen HJERTE I VENTE. Siden har hun skrevet mere end 60 bøger for børn og unge, blandt andet de populære serier VENINDER FOR ALTID og ALT OM AT VÆRE PIGE samt ungdomsromanerne ASK KONGE TABER og FØR OG EFTER SELMA.

Camilla Wandahl har en bred pen, men er på tværs af genrer kendt for sine stærke nuancerede karakterportrætter og beskrivelser af de hårfine grænser i venskaber og familieforhold.

Camilla Wandahl er pt aktuel med science fiction-trilogien ØGLEJÆGERNE, der tematiserer identitet, magt og race og holder foredrag om sine bøger på skoler og biblioteker.

Bøger i samme genre