Alt om at være pige 3 - Når alt føles som teater

Læseprøve
Lytteprøve

Alt om at være pige – Når alt føles som teater handler om skolekomedie, forbudte fotos, hår under armene, hundefødsler, jalousi og kysse-tanker – men mest af alt om at være pige.

Hvordan er det at være en 14-årig pige, når du får rollen med det absolut grimmeste kostume (som bornholmerur) til årets skolekomedie, hvor du ellers har glædet dig til at spille sammen med Vitus, som du er vild med? Det og meget andet pinligt finder Ida ud af i Alt om at være pige – når alt føles som teater. HAR hun fx en dusk under armene? Og skal hun i så fald fjerne den? Og hvad gør hun, når Liva har fået taget nogle lidt for frække billeder af sig selv og er rigtig ked af det?

Med masser af humor og varme fortæller den populære forfatter Camilla Wandahl her en realistisk historie fra hverdagen, som den ser ud for tweenpigen, der så nemt kan synes, at alt er VILDT pinligt! Alt om at være pige er et tøseunivers, som læserne kan spejle sig i, hvor de både bliver taget alvorligt og forhåbentlig kan grine lidt af sig selv og deres mange bekymringer.

Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden fra ca. 11 år.

»Jeg syntes bogen var mega god, og når jeg læser den hjælper det på mit eget selvværd, fordi jeg nu ved, det ikke kun er mig der har det sådan, men også Ida.«
- Ditte Marie 13 år

Pressen skriver:

»En dejlig varm og realistisk serie om det at være pige i en hverdag med irriterende søskende, drillende klassekammerater og spirende forelskelser. Historien giver et utrolig fint indblik i, hvordan livet er i en stor gruppe venner, hvor forviklinger og skiftende forelskelser påvirker alle. Dette bind lever helt op til niveauet fra de foregående i serien.«
– Dorthe Grønbæk, Lektør

 

  • Antal sider112
  • Højde207 mm
  • Bredde135 mm
  • Dybde16 mm
  • Vægt237 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763851923
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato02.10.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Camilla Wandahl

Camilla Wandahl, født 1986 i København, er uddannet folkeskolelærer og er forfatter. Hun debuterede i 2009 med ungdomsromanen HJERTE I VENTE. Siden har hun skrevet mere end 60 bøger for børn og unge, blandt andet de populære serier VENINDER FOR ALTID og ALT OM AT VÆRE PIGE samt ungdomsromanerne ASK KONGE TABER og FØR OG EFTER SELMA.

Camilla Wandahl har en bred pen, men er på tværs af genrer kendt for sine stærke nuancerede karakterportrætter og beskrivelser af de hårfine grænser i venskaber og familieforhold.

Camilla Wandahl er pt aktuel med science fiction-trilogien ØGLEJÆGERNE, der tematiserer identitet, magt og race og holder foredrag om sine bøger på skoler og biblioteker.

Bøger i samme genre