Narnia 3 - Hesten og drengen

HESTEN OG DRENGEN er tredje del af serien om det fortryllede land Narnia, alle dets mærkværdige beboere, besøgende fra andre verdner og løven Aslan.

Da drengen Shasta finder ud af, at han ikke er søn af den hårde og ukærlige fisker Arsheesh, der er villig til at sælge ham som slave, flygter han. Under flugten møder Shasta pigen Aravis. De to kan absolut ikke lide hinanden, men da de begge rider på talende Narnia-heste, og da alle fire vil til Narnia, slår de følge. For at komme til Narnia skal de første gennem storbyen Tashbaan, hvor mange farer lurer. Siden skal de gennem en stor ørken og over en bjergkæde. Børnene bliver skilt fra hinanden i Tashbaan, og hver for sig får de oplysninger om et planlagt angreb på Narnia. Disse oplysninger må bringes til Narnia, inden fjenden når frem..

NARNIA er C. S. Lewis’ verdensberømte serie, der er udgivet på mere end 47 sprog, har solgt over 100 millioner eksemplarer og er blevet filmatiseret.

  • Antal sider226
  • Højde207 mm
  • Bredde148 mm
  • Dybde22 mm
  • Vægt391 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702177879
  • Udgave4
  • Udgivelsesdato01.09.2015
  • OversætterNiels Søndergaard
  • OmslagsgrafikerDavid Wiesner

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

C. S. Lewis

Clive Staples Lewis (1898-1963) var professor i engelsk middelalder- og renæssancelitteratur på Oxford University.

C. S. Lewis debuterede med bogen SPIRITS OF BONDAGE under pseudonymet Clive Hamilton i 1919 og udgav den første bog under eget navn i 1933. Gennem sin karriere skrev Lewis utallige bøger indenfor mange genrer, men han er i dag mest kendt for NARNIAFORTÆLLINGERNE. De syv bind om NARNIA regnes som klassikere og har solgt over 100 millioner eksemplarer på mere end 40 sprog.

Historien om C. S. Lewis – og ikke mindst hans korte, men dramatiske ægteskab med forfatteren Helen Joy Davidman – er dramatiseret i filmen SHADOWLANDS med Anthony Hopkins i hovedrollen.

Bøger i samme genre