Brystbærer

Brystbærer er en digtsamling af forfatter og foredragsholder Tine Enger. Titlen peger på at være defineret som kvindelig, fordi man har bryster. Og på at man som kvinde bærer på en byrde nemlig brysterne. De kan rammes af kræft og potentielt slå kvinden ihjel. Tine Enger er kritisk overfor det moderne Danmarks syn på kvindelighed, den perfekte krop og selvværd.

Digtsamlingen er en kunstnerisk udforskning af Tine Engers egne følelser og tanker i forbindelse med hendes brystkræftforløb. Et overskud fra salget af Brystbærer går til STØT BRYSTERNE, Kræftens Bekæmpelse.

Bogen udkom oprindeligt 2014 på forlaget Attika.

  • Antal sider72
  • ISBN9788702253139
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato12.02.2018
PRIS49,00 kr.

Find den hos

  • Din foretrukne streamingtjeneste

Forfatter

Tine Enger

Tine Enger (f. 1965) debuterede som forfatter med romanen FJERN i 2005. I 2013 fulgte romanen LAND UNDER. Tine Enger debuterede i 2014 som lyriker med digtsamlingen BRYSTBÆRER, og i 2016 udkom hendes digtsamling MENS JEG PASSER MIN HAVE.

Tine Engers forfatterskab omfatter således roman- og lyrikgenren. Hun skriver samtidskritiske bøger med dybe rødder i naturen, spændende miljøer, anderledes mennesker og stærke kvindelige hovedpersoner på kanten af Danmark og på kanten af liv og død. Typiske temaer i Tine Engers bøger er kontrol, magt og identitet - med et kritisk blik på modernitetens fælder.

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre