Der vokser et træ i Mostamägg

Læseprøve
Lytteprøve

Sagaen om folket fra Finnskogen foregår mestendels i området mellem Hedmark i Norge og Värmland i Sverige, og handler om de såkaldte skovfinner. Efterkommere af finske emigranter som slog sig ned, ludfattige som de var, i de dybe granskove. Et norsk mindretalssamfund, som nordmændene selvfølgelig har udbyttet og - som altid når folk snakker sjovt og ikke som én selv - diskrimineret på det groveste. Forfatteren er selv af skovfinneslægt, og selv om det er fiktion, er det også en sand historie om fattige uglesete outsidere, der kæmper for overlevelsen, går i druk, klarer sig og mister forbindelsen til rødderne, som man jo gør. Om naturen ikke mindst; livet i skoven med svedjebrug og bjørnejagt, afgudsdyrkelse og overtro. Historien er ualmindeligt smukt fortalt - suggestiv og mørk - den lugter af jord og bær, og granskoven suser om en. En klassisk og uhyre gribende fortælling, der holder læseren fanget hele vejen gennem de 7 bind.

Første bind i slægtssagaen om folket, der lever i grænseskovene mellem Norge og Sverige i 1800-tallet. Her møder vi den gennemgående figur, den tavse bjørnejæger Taneli, eneboeren som er frygtet af sine omgivelser, fordi det fortælles om ham at han har et drab på samvittigheden, og Lina, tjenestepigen, som ikke ved hvor hun skal gå hen med sin nyfødte, en pige og derfor må gemme sig i en jordhule.

  • ISBN9788702192568
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato27.09.2016
  • OversætterAgnete Dorph Stjernfelt

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Britt Karin Larsen

Britt Karin Larsen (født 1945) er en norsk forfatter. Hun brød igennem som digter i slutningen af 1970'erne, og karrieren tæller i dag også en stribe romaner og børnebøger. Britt Karin Larsen modtog i 2014 Doblougprisen, en nordisk litteraturpris, som uddeles af Svenska Akademien. I september 2016 udkom Der vokser et træ i Mostamägg på dansk, den første af syv historiske romaner om folket i Finnskogen på grænsen mellem Norge og Sverige. Romanserien har været umådeligt populær i hjemlandet og handler om skovfinnerne, efterkommere af ludfattige finske emigranter, der slog ned i de dybe skove i 1600-tallet. Forfatteren er selv af skovfinneslægt.

Bøger i samme genre