Læseprøve
Lytteprøve

Med fortryllende fortællekunst skildrer Agnes Henningsen Minna fra Vi ses i Arizona (1956) og Den lidenskabelige Pige (1958). Som akkompagnement til de spændende og ofte overraskende situationer, der opstår mellem Minna og de mænd, hun charmerer, lyder bølgeslaget fra Atlanterhavet uden for det landsted på Long Island, hvor handlingen i det store og hele foregår.

Minna er, siger hun selv, „en frisk pige, parat til mangen en dyst for den frihed og den moral, som er hendes“ – sanseglødende, livsgrådig, menneskeåben, altfavnende og alttilgivende.

Tre mænd optræder i denne epoke af hendes liv: hendes kæreste Harold, hvis puritanisme skræmmes af hendes ubekymrede lidenskabelighed, Harolds ven lægen, som øjeblikkelig tiltrækkes af Minna, der ikke kan stå imod, og hendes gamle elsker, doktoren fra Arizona. Hvem af de tre vælger hun? Eller foretrækker hun arbejdet og friheden, når den endelige afgørelse skal træffes?

Bølgeslag udkom første gang i 1959.

  • Antal sider123
  • ISBN9788702361537
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.10.2022

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Agnes Henningsen

Agnes Henningsen (1868-1962) var en af Danmarks mest markante kvindelige forfattere i sin tid.

Centralt i forfatterskabet står hendes erindringer, som på helt enestående vis knytter danmarks- og kvindehistorien sammen i et hudløst ærligt selvportræt. Erindringsværket består af de otte titler; Let Gang paa Jorden (1941), Letsindighedens Gave (1943), Byen erobret (1945), Kærlighedssynder (1947), Dødsfjende-Hjertenskær (1949), Jeg er Levemand (1951), Den rige Fugl (1953) og Skygger over Vejen (1955).

Agnes Henningsens er først og fremmest kendt for sin modige og banebrydende kønspolitiske kamp for seksuel frihed. Men hendes forfatterskab fortjener i lige så høj gad at blive læst for dets litterære kvaliteter. Hun var som den eneste kvinde ud over Karen Blixen desuden medlem af Det Danske Akademi, siden det blev stiftet i 1960.

Agnes Henningsen døde i 1962, 93 år gammel.

Foto: Gyldendals Billedarkiv - billedet af Agnes Henningsen er fra 1930

Bøger i samme genre