Bodil Steensen-Leth
Født 1945, student 1963, scholarship til University of Oregon, USA, 1963-64. Studier ved Københavns Universitet sideløbende med diverse job fra 1964-67. Gift 1967 med Vincens Steensen-Leth. Cand.phil. i engelsk fra Odense Universitet 1972. Skribent og litteraturanmelder ved Jyllands-Posten fra midten af 70’erne til begyndelsen af 90’erne.
Skønlitterær debut 1984 med Pandæmonion og andre fortællinger. Siden da er udkommet Dødens labyrint. Seks fortællinger, 1986. Alle stirrer på mig, roman 1987. Jomfru Fanny, roman 1989. Møller, roman, 1991. Stenen og lyset, roman, 1994. Den sidste koncert og andre fortællinger, 1996. Ikke som en spottefugl, roman, 1998. Prinsesse af blodet, roman, 2001. Guds øje, syv fortællinger, 2002. Lili, roman, 2004. At elske, roman, 2006. Fem år i Berlin, roman, 2008. Bidrag til forskellige antologier.
Medlem af bestyrelsen for Modersmålsselskabet 1982-88. Medlem af bestyrelsen for Danske Skønlitterære Forfattere 2006-09. Har modtaget arbejds- og rejselegater fra Kunstfonden, Kunstrådets Litteraturudvalg og Jyllands-Postens Fond.
Personlige kommentarer:
Jeg har altid digtet, først mundtligt for dukkerne og hunden – og med bogstaver, da jeg lærte at skrive. Jeg var til mine forældres store bekymring et meget fantasifuldt barn, der fortalte skrøner om dette og hint, til hvem der tilfældigt måtte være i nærheden. Jeg berusede mig i ordene, lod mig rive med og frydede mig over den eventyrlige verden, som de var i stand til at skabe. Jeg debuterede sent, i første omgang fordi jeg havde travlt med at leve livet i de glade 60’ere, hvor de borgerlige normer blev endevendt og forkastet i uendelige, natlige diskussioner. I anden omgang fordi jeg blev gift, slog mig ned på landet, fik børn, involverede mig i deres liv, opdragelse og skolegang og fungerede som landhusmor med slagtning af grise og køer, samt hvad ellers hører til faget som landhusmor. Men jeg skrev hele tiden, og da børnene ikke længere krævede så meget af min tid, begyndte jeg at arbejde seriøst med skriveriet.
Om forfatterskabet:
Knap halvdelen af mine bøger er af fabulerende eller socialrealistisk karakter, resten er historiske romaner – dvs. digtet over historiske personer.
Det er spændende at dykke ned i en anden tid, lære tidsånden at kende og forsøge at drage fortiden og dens mennesker ind i et nutidigt perspektiv. Research kan give et øget indblik i ens egen tid, og i heldigste fald lykkes det at trylle med ord, begreber og begivenheder, så romanen ikke blot bliver et tilfældigt nedslag i den konkrete fortid, men gyldig til hver en tid.
Fantasien har været min ledsager i alt, hvad jeg har skrevet, og det vil den forhåbentlig også være frem over.
Foto: Mads Noack 2008
