Kaukasus og kildevand

Læseprøve
Lytteprøve

"Kaukasus og kildevand” fortæller om Bjørn Harvigs rejse til fods fra Sortehavet til Det Kaspiske Hav. Bjørn er ikke nogen almindelig eventyrer, det handler ikke så meget om at komme fra A til B, men mere om hvilke mennesker, han møder på vejen. Bjørn er god til at tale med folk, og i bogen genfortæller han mange af de skæbner, han mødte på sin lange rejse. Han fortæller om Ninel (Lenin stavet bagfra), som har 10 børn og som går tre km til den nærmeste sauna, for at få sig sit ugentlige bad. Han fortæller om drengen Nal, som drømmer om at blive fodboldstjerne. Om den smilende købmand, om tre russiske biologer, om hemmelige huler og honningbonden, og om hvordan Bjørn erfarer, at cigaretter er bedste middel til at passere militærposter fyldt med teenagesoldater og tanks.   I et af kapitlerne fortæller Bjørn hvordan han sammen med to lokale, Khazsrid og Sultan, besøger skole nr. 1. i Beslan i Nordossetien, hvor næsten 400 mennesker blev slået ihjel her i 2004 – primært børn. Det var det største terrorattentat på europæisk grund siden 2. Verdens krig, men hvad skete der, og hvordan ser der ud i dag? De møder bl.a. en mand, som selv var til stede den dag, og han viser dem rundt og fortæller sideløbende historien om topterroristen og separatisten Shamil Basajev. Det er en på mange måder både rørende, livsbekræftende og sine steder også meget morsom bog.

  • Antal sider288
  • ISBN9788702127409
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato25.10.2012

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Bjørn Harvig

Yngste medlem af Eventyrernes Klub. Opvokset i Virum-Sorgenfri. Bosat på Frederiksberg i København

Arbejdede som ung knægt i en årrække med at rense lokummer i Eventyrernes Klub og lagde snapsen på køl inden tirsdagsmødet. Bjørn rejser helst på cykel eller til fods - for så er tempoet ikke for hurtigt og han mener, at netop det giver ham de bedste muligheder for at møde fremmede venner. Bjørn mener, at alle har en god historier at fortælle, det handler blot om, at de for den fortalt til nogen, som giver sig tid til at lytte.

Bjørn rejser ikke ud for at snakke med mennigsdannere eller journalister, men opsøger historier blandt de folk, som han tilfældigt støder ind i på sin vej. Han er altid på jagt efter en god historie - helst der, hvor vi sjældent hører dem fra. Om det så er fra det tidligere Sovjet, Mellemøsten, Pakistan, Kina, Iran, Centralasien, Kaukasus eller Balkan.

Bjørn er uddannet politimand og har arbejdet med unge på Nørrebro i en årrække ved siden af jobbet. Han er forfatter til bøgerne "Igors Æblehave - fortællinger fra en cykelrejse København - Teheran", "Kaukasus & Kildevand - historier fra en rejse til fods", redaktør på "Udlængsel - 27 nye historier fra Eventyrernes Klub", hvor han har en historie med fra Indien, og nu er han aktuel med "Bosniske Brødre".

Bøger i samme genre