I MICHAEL KVIUM – den nådesløse fortæller en af Danmarks største nulevende kunstnere for første gang om hele sit liv og virke.

Det er fortællingen om en opvækst i Horsens i et strengt katolsk hjem, om tidligt at skabe sig et kreativt rum og tilflugtssted som del af en søskendeflok på otte og med en mor, der i perioder vaklede på randen af psykisk sammenbrud. Det er fortællingen om ungdommen i motorcykelmiljøet, de intense, smertefulde og formative år på Kunstakademiet, om gennembruddet som kunstner, om årene alene i værkstedet frem til i dag, hvor han står stærkt på kunstscenen som en af landets mest anerkendte malere, med en unik streg og en insisteren på en personlig og nådesløs fremstilling af mennesket og kroppen. Det har, som den eneste danske kunstner, givet ham et eget tillægsord: kviumsk.

Ved siden af biografiens portrætfortælling løber et centralt og nutidigt spor, hvor forfatteren har fulgt Michael Kviums arbejde med udstillingen Cirkus Europa. Her løftes sløret for Kviums skitseringsfase, planlægning, kreative metode, produktion, tvivl og fremdrift, og læseren får indblik i, hvordan en udstilling tager form på det indre og ydre plan for Kvium.

Bogen er skrevet af journalist og forfatter Birgitte Ellemann Höegh og indeholder et væld af flotte Kvium-malerier. Den er baseret på mange timers samtaler med Michael Kvium i hans værksteder og boliger i Asserbo, København og Spanien samt med de mennesker, der kender ham bedst: kolleger, familiemedlemmer og venner.

  • Antal sider360
  • Højde248 mm
  • Bredde184 mm
  • Dybde36 mm
  • Vægt1153 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702248227
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato15.10.2018

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Birgitte Ellemann Höegh

Birgitte Ellemann Höegh (f. 1969) er uddannet cand. mag. i Dansk og Film- og medievidenskab, journalist og forfatter. Hun arbejder freelance for en række magasiner, aviser, tidsskrifter og fagskrifter om kultur og sociale forhold.

På Zetland har hun udgivet de journalistiske fortællinger I tusmørket - Jagten på penge i den hvide heroins by i 2012 og Bussen fra Bukarest i 2016, og hun var i sommeren 2015 med til at lave radiodokumentaren Den brændende mand på Radio24syv.

Foto: Morten Jacobsen

Bøger i samme genre