Benni på bænken

Læseprøve
Lytteprøve

Benni er en ganske almindelig sund dreng med sunde interesser: At tegne manga er stort, at spille fodbold er endnu større. Men i denne verden skal man kunne læse og skrive, og selv om Benni går i 5. klasse, kan han ingen af delene, så Benni skal have specialundervisning, og så må fodbolden vige. Benni bliver ikke bare vred, han er virkelig, virkelig ked af det, for ikke alene truer specialundervisningen hans fordboldtræning, den truer også hans placering i drengegruppen og især hans venskab med Lasse.

Letlæst bog i Zoom ind-serien, illustreret af Katrine Clante.

Pressen skrev:

»Det er i børnebogssammenhæng en ’Clásico’, der bliver kørt helt i mål på smarte træk og en tro på, at historien holder. Det viser sig, at Benni har andre talenter end fodbolden.«
**** - Steffen Larsen, Politiken
 

  • Antal sider164
  • ISBN9788702360189
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato13.06.2022
  • OmslagsgrafikerKatrine Clante

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Liva Skogemann


Liva Skogemann (f. 1980) er vokset op i forstaden og er siden trukket ind til København, hvor hun planlægger at blive hængende noget tid endnu. Hun lagde liv og sjæl i alle danske fristile i folkeskolen, men fik først rigtig hul på det med at skrive fiktion, da hun tog på højskole efter gymnasiet.
Hun har siden taget en cand.mag. og fået fast job og børn, og der var nogle år, hvor skrivningen mest bare stod og ventede i kulissen. Men efter to år på Forfatterskolen for Børnelitteratur (2012-2014) faldt prioriteterne på plads, og Liva har siden sat fuldt rampelys på sine skriveprojekter og forsøgt at behandle dem med alt det engagement, de fortjener. Hun elsker det spillerum, der findes i børnelitteraturen, til at blande genrer og til at arbejde med både det fantastiske, det humoristiske og det dødsens alvorlige.

Bibliografi:
Debuterede i 2012 med 17 km syd for Aalborg, og i 2014 udkom Benni på bænken.

Bøger i samme genre