Cavendons døtre

Læseprøve
Lytteprøve

Juli 1926. Jarlen af Cavendon har kaldt Ingham og Swann-familierne sammen på Cavendon Hall. Glæder og sorger åbenbarer sig, og en gammel fjende træder ud af fortidens skygge og sætter den ellers så trofaste tjenestestabs loyalitet på en uventet hård prøve.

Første Verdenskrig har bragt godset på randen af ruin, og nu afhænger fremtiden af Cavendon Halls unge døtre. Vil det lykkes de fire meget forskellige kvinder at bringe godset på fode igen og ind i et nyt årti?

Cavendons døtre er andet bind i Barbara Taylor Bradfords historiske kærlighedssaga om herskabet Ingham og Swann-familien, der trofast har tjent dem gennem generationer.

  • Antal sider400
  • ISBN9788702205732
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato27.03.2017
  • OversætterAnnemette Goldberg

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Barbara Taylor Bradford

Barbara Taylor Bradford er født i Leeds, Yorkshire. Siden hun var 15 år gammel, har hun arbejdet med at skrive både som journalist og redaktør. Barbara har altid været en kvinde med ben i næsen, hvilket også førte til, at hun allerede som 18-årig blev Yorkshire Evening Posts første kvindelige redaktør.

I 1979 skrev hun sin første roman, Emma, der blev startskuddet til hendes karriere som bestsellerforfatter. Den lå på New York Times’ bestsellerliste i 55 uger og er sidenhen blevet filmatiseret. Barbaras unikke fortællinger rammer bredt og hendes romaner er udgivet i mere end 90 lande, oversat til 40 sprog og trykt i over 81 mio. eksemplarer. Barbara er ikke kun populær hos sine læsere. Hun har vundet i alt 25 priser for sine eminente skrivefærdigheder og sit filantropiske hjerte.

Hvis man har lyst til at se Barbaras originale manuskripter, så er de alle udstillet på The Brotherton Library of Leeds University sammen med andre store britiske klassikere af blandt andre Bronte-søstrene.

"Jeg finder plotidéer bare ved at holde øjnene åbne. En dag så jeg den her lyshårede, blåøjede kvinde, som var på vej et eller andet sted hen til fods, og jeg begyndte at spekulere over, hvad hendes historie var og hvilke problemer, hun havde. Jeg besluttede mig for, at hun havde brug for sin egen bog! Hun blev til hovedpersonen i min seneste roman." – Barbara Taylor Bradford

Bøger i samme genre