Klassekammeraten

Læseprøve

Historien om Otto Melchior er beretningen om en ung mands svimlende spring fra den sorgløse verden i det københavnske kulturborgerskab til selvtugten i den lille sekt af vrede arbejdere, som DKP var i 1920’erne.

 

Otto Melchior blev født i 1904 og var klassekammerat med Mogens Fog og Arne Munch-Petersen, og de tre venner foretog springet sammen. Munch-Petersen døde af det, Fog undslap kun ved et mirakel, og Otto Melchior fik også sit liv afgørende forandret af sit spring ind i kommunismens rækker.

 

Først var han begejstret – han roede til Sovjetunionen hele vejen hjemme fra Kalkbrænderihavnen i København – siden lærte han sig selvtugt, canossagang og ydmygelse, da han faldt i unåde i DKP. Sagen hengiven var han hele vejen igennem.

 

Bogen følger fra start til slut Otto Melchiors dramatiske liv, der blandt andet bragte ham på anklagebænken i 1941 tiltalt for at være medlem af en international kommunistisk terrorgruppe.

 

  • Antal sider304
  • ISBN9788702217315
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato24.10.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Arne Hardis

ARNE HARDIS (f. 1958) er journalist og politisk redaktør på Weekendavisen. Han har tidligere udgivet Æresretten (2003) om Dansk Forfatterforenings udrensning af unationale kolleger efter Anden Verdenskrig, Forræderens dagbog (2005) om den nazistiske forfatter Knud Nordentoft, Idealisten. En biografi om Hans Scherfig (2008), Klassekammeraten. Otto Melchior – kommunisten der forsvandt (2010) og Den kætterske socialdemokrat - Jørgen Dich og den herskende klasse (2018).

I 2022 er Arne Hardis aktuel med bogen Piblende hængsler - Socialdemokraterne og den tyske facination under Besættelsen.

Foto: Ari Mikael Zelenko, 2018

Bøger i samme genre