Er det uheld, eller er det Åmanden, som er skyld i at flere af landsbyens små børn drukner i åen? Eller er der en sindssyg morder på spil? Fria, som selv har mistet en søster og  reddet naboens lille dreng fra døden, prøver at finde hoved og hale i de mange mistanker, hun og andre i byen går rundt med. Men det er ikke ufarligt at stille spørgsmål ...

Dødens å er en historisk spændingsroman, som udspiller sig i Danmark i 1873 og følger den unge Fria, som bor med sine forældre tæt på den å, hvor hendes søster druknede som lille. Der er gået adkillige år siden den forfærdelige hændelse, men ingen taler om den. Fria husker glimtvis og sørger over, at søsteren bliver forsøgt glemt, mens fasteren må leve afsides i skoven, afskåret fra familien. Hvad skete der egentlig dengang? Og hvorfor er der så mange små, der drukner i den å? 

Romanen er tildelt Skriverprisen 2012.    

Pressen skrev:

»En stærkt uhyggelig historie om overtro, sladder og rigtig død. Uden at ryste på hånden fremskriver forfatteren en nøgtern tid med fattigdom, drikfældighed og mere sladder.«
**** - Steffen Larsen, Politiken

»I korte sekvenser på sorte sider med hvid skrift følger man morderens tanker og overvejelser, og dette smarte træk lykkes faktisk rigtig godt for forfatteren. En lovende og velskrevet romandebut!«
- Bent Rasmussen, Lektørudtalelse

»Vellykket og anbefalelsesværdig roman til gode læsere, der holder af spænding og gys fra det virkelige liv i gamle dage. Et forfatterskab som vi gerne vil se mere af.«
- Inger Søndergaard, lektørudtalelse

  • Antal sider176
  • Højde220 mm
  • Bredde141 mm
  • Dybde15 mm
  • Vægt293 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763821889
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato09.09.2011

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Annette Bjørg Hansen

Annette Bjørg (f. 1964). Da hun var barn, var skolebiblioteket et af Annettes yndlingssteder. Hun åbnede ofte den sorte ”Hvad kan jeg blive-kasse” og bladrede i kartoteksarkene:

Astronaut, arkæolog, detektiv, skuespiller, journalist … alle hendes drømme handlede om at gå på opdagelse. Hun husker ikke, at der stod noget om, hvordan man blev forfatter. Men Annette var tidligt klar over, at lysten til at sætte ord sammen og skabe historier var utrolig stor. En stræben efter at undersøge, fare vild og til sidst finde frem – både i tekst og tanke. Når Annette ikke læste de mange bøger, der blev slæbt hjem fra biblioteket, spillede hun håndbold.

Annette skulle en omvej ad journalistuddannelsen, inden det tog form, og hun fik sat sine historier rigtigt sammen. Hun gik på Forfatterskolen for Børnelitteratur i perioden 2004-06 og debuterede som forfatter med billedbogen Plasterpigen i 2008.

Annettes tilgang til teksterne er den realistiske. Og til hovedpersoner: en vekselvirkning mellem sårbarhed og styrke. Annette kan lide at sætte sine hovedpersoner i et dilemma, moralsk eller følelsesmæssigt, og se, hvordan de vælger at løse det. Det er ikke altid, hun selv ved det, når skriveprocessen går i gang. Det er igen det med at fare vild og finde frem.

Annette Bjørg fik i 2012 Skriverprisen for Dødens år. Hun har både skrevet billedbøger, romaner og letlæste bøger.

www.annettebjoerg.dk

Bøger i samme genre