Læseprøve
Lytteprøve

Så er Elvira Gregersen på banen igen! Den kronisk arbejdssky og stærkt overvægtige bordelværtinde med det skarpe hoved og det varme hjerte må endnu en gang kæmpe mod underverdenen og dens oppumpede muskelmænd. Hun glemmer i sin forretningssucces og sin kamp mod rockerne både tvillingebroren Sixten, der endelig er kommet ud af sit heroinmisbrug, og Henry, hendes meget omsorgsfulde kæreste, måske fordi hun også - meget modvilligt - er blevet barnepige for en 17-årig champagnepige fra Hellerup, der er gymnasieelev om dagen og noget helt andet om natten. Det hele ender i en situation, hvor Elvira igen kan drage nytte af sine 148 kilo.

Med Happy hour afslutter Anne-Sophie Lunding-Sørensen sin stærkt underholdende, socialt indignerede og let satiriske trilogi om en meget anderledes (anti-)heltinde.

  • ISBN9788702285680
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato30.08.2019

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anne-Sophie Lunding-Sørensen

Anne-Sophie Lunding-Sørensen, f. 1969, forfatter og cand.mag. i film- og medievidenskab. Hun debuterede med romanen LETTE REJSENDE i 2010. I 2014 udkom hendes anden roman, FALD.

I 2016 var hun aktuel med den anmelderroste roman HAPPY ENDING - om den stærkt overvægtige antiheltinde Elvira. Bogen er også udgivet i Tyskland.

Anne-Sophie Lunding-Sørensen fortalte videre om Elvira i romanen HAPPY FAMILY, der udkom i august 2018. Trilogien afsluttes i august 2019 med HAPPY HOUR.

Filmselskabet SAM Productions arbejder på en tv-serie-filmatisering - ni afsnit baseret på de tre Elvira-bøger.

Fotograf: Robin Skjoldborg, 2014

Bøger i samme genre