Villads fra Valby på sommerferie LYT&LÆS

Læseprøve
Lytteprøve

Villads er færdig med 0. klasse og klar til sommerferie. Han har rigtig mange ideer til, hvad han skal lave i ferien, men ofte viser det sig, at de voksne slet ikke syntes, hans idéer er så gode. I Villads fra Valby på sommerferie kan du høre om en kanotur, der ikke går helt som planlagt, og om hvorfor heliumballoner er så sjove. Du kan også høre om en meget stærk ost, om vandkamp, træfældning og om, hvordan man laver sin egen is – men lige så meget om, hvordan man ikke skal gøre det. Og så får du også svaret på, hvorfor Fridas mor ikke længere har så meget lyst til at hente Frida inde hos Villads.

Pressen skriver:

»Endnu et pletskud fra Anne Sofie Hammer. En rigtig dejlig højtlæsningsbog der emmer af sommer og som er fuld af den kendte Villads-charme.«
– Helle Laursen, Lektør

»Bogen er helt og aldeles skræddersyet som sommerferiehøjtlæsningsbog, især hvis ferien skal foregå inden for landets grænser.«
**** – Karen Keinicke, Nordjyske Stiftstidende

  • Antal sider104
  • ISBN9788763845922
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato18.12.2015
  • OmslagsgrafikerDina Gellert

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anne Sofie Hammer

Anne Sofie Hammer (f. 1972) bor ikke selv i Valby, men har dog tre børn, et vekslende antal undulater og en meget påtrængende hund. Anne Sofie har altid skrevet, men debuterede sent, for nogen har brug for længere tilløb end andre. Hun er optaget af at skabe en realistisk og nutidig børnelitteratur, som kan tage konkurrencen op med den børnelitterære kanon og gribe børnene både om hjertet og om lattermusklerne. Når hun skriver højtlæsningsbøger har hun desuden meget fokus på “brugervenlighed”: Bøgerne skal være mundrette og rare at læse højt, og der må gerne være et lille hint eller to til forældrene også, så de ikke falder i søvn. Og så kunne det jo være praktisk, hvis børn i flere forskellige aldre gad lytte med, så forældrene kunne slå to - eller tre - fluer med ét smæk.

Anne Sofie Hammer (f.1972) er cand. mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med Villads fra Valby. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm, trafikklub, brætspil og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne Paris Belinda Hansen (2014) og den prisvindende Vi ses, Pellerøv (2017), samt ungdomsromanen Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår (2016). Senest har hun haft stor succes med serien om Mageløse Magda, som foreløbig inkluderer 4 bøger. (2017 – 2018)

Læs mere om forfatteren: annesofiehammer.dk

Foto: Les Kaner, 2019

Bøger i samme genre