Magda. Hjemme hos mor får jeg altid sushi

Læseprøve
Lytteprøve

Hjemme hos mor får jeg altid sushi er en eviggyldig fortælling om ”den kloge narrer den mindre kloge” – om knuselskelige Magda, der navigerer mellem to hjem og formår at få det bedste ud af begge verdener.

Når Magda er hos far, må hun ikke sove i hans seng, og om lørdagen skal de rydde op og gøre rent. Hjemme hos mor, må Magda altid sove i mors seng, og om lørdagen går de altid i biografen – ligesom hun også altid må få en stor cola, spise sushi til aftensmad og være længe oppe. ”Er det rigtigt?” spørger far. "Selvfølgelig er det rigtigt", svarer Magda – og før far selv ved af det, får Magda lige præcis den dag, hun ønsker sig.

Som altid når det gælder Anne Sofie Hammer er historien fortalt i børnehøjde med varme og humor – så der er noget til både børn og forældre, når der læses højt.

  • ISBN9788763853743
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato15.05.2017
  • OmslagsgrafikerSira Stampe Söderström

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anne Sofie Hammer

Anne Sofie Hammer (f. 1972) bor ikke selv i Valby, men har dog tre børn, et vekslende antal undulater og en meget påtrængende hund. Anne Sofie har altid skrevet, men debuterede sent, for nogen har brug for længere tilløb end andre. Hun er optaget af at skabe en realistisk og nutidig børnelitteratur, som kan tage konkurrencen op med den børnelitterære kanon og gribe børnene både om hjertet og om lattermusklerne. Når hun skriver højtlæsningsbøger har hun desuden meget fokus på “brugervenlighed”: Bøgerne skal være mundrette og rare at læse højt, og der må gerne være et lille hint eller to til forældrene også, så de ikke falder i søvn. Og så kunne det jo være praktisk, hvis børn i flere forskellige aldre gad lytte med, så forældrene kunne slå to - eller tre - fluer med ét smæk.

Anne Sofie Hammer (f.1972) er cand. mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med Villads fra Valby. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm, trafikklub, brætspil og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne Paris Belinda Hansen (2014) og den prisvindende Vi ses, Pellerøv (2017), samt ungdomsromanen Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår (2016). Senest har hun haft stor succes med serien om Mageløse Magda, som foreløbig inkluderer 4 bøger. (2017 – 2018)

Læs mere om forfatteren: annesofiehammer.dk

Foto: Les Kaner, 2019

Bøger i samme genre