At læse digte

Læseprøve

Nogle siger, at det er svært at læse digte. De har ret. Andre siger, at de ikke gider læse digte. Lad dem om det. Mange siger, at de ikke kan finde ud af digte.

At læse digte finder ikke ud af digte, men viser vej i digtes spændende verden og diskuterer, hvorfor digte er vigtige, hvad enten vi gider læse dem eller ej.

At læse digte består af 8 essays og omhandler digte fra Johannes Ewalds til Pia Tafdrups tidsalder. Anne-Marie Mai udgav oprindeligt bogen i 1991 på Borgens Forlag.

  • Antal sider80
  • ISBN9788702274011
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato19.11.2018

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anne-Marie Mai

Anne-Marie Mai er professor i dansk litteratur på Syddansk Universitet. Hun har skrevet flere bøger og talrige artikler om dansk litteratur. Herunder Hvor litteraturen finder sted, en litteraturhistorie i tre bind. Hun har desuden været medredaktør af Nordisk kvindelitteraturhistorie, Læsninger i dansk litteratur og hovedredaktør af Danske digtere i det 20. århundrede.

I august 2016 var hun aktuel med Galleri 66 En historie om nyere dansk litteratur. Bogen er et litteraturhistorisk værk, der tager udgangspunkt i 1966, der var et vigtigt år i dansk litteratur. Galleri 66 er også en ny måde at skrive litteraturhistorie på. I stedet for at inddele litteraturhistorien i ismer eller årtier bruger Anne-Marie Mai et enkelt år som udgangspunkt for sin analyse af samspillet mellem de kunstneriske strømninger og politiske forhold, der har været med til at påvirke litteraturen fra 1966 og frem til i dag.

I oktober 2018 udkom Digteren Dylan. Anne-Marie Mais bog om nobelprismodtageren, musikeren og forfatteren Bob Dylans poetiske værk.

Læs mere om Anne-Marie Mai på http://findresearcher.sdu.dk:8080/portal/da/person/ammai

Privatfoto, 2011

Bøger i samme genre