Tilde i Tuse

Læseprøve
Tilde er 21 år og har netop fået sin første stilling som forskolelærerinde på Sorøkanten. Året er 1912. Det har ikke været nogen selvfølge, at uddannelsen er kommet i hus; der har ikke været megen støtte hjemmefra. Kæresten hedder Kristian og er soldat, men det trækker ud med brylluppet. Tilde har problemer med disciplinen i sine klasser, og hun har det heller ikke nemt med sine kolleger. Til gengæld har hun sit klaver og den musikalske veninde Regitze, der har givet hende øre for musikken, og den kommer til at spille en stor rolle i hendes liv.
  • Antal sider208
  • ISBN9788702107777
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato13.12.2010

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anne Marie Ejrnæs

Forfatteren Anne Marie Ejrnæs, født 1946 i København, er uddannet mag.art. i Litteraturvidenskab. Anne Marie Ejrnæs har i årtier været en aktiv personlighed i forfattersammeslutningen Dansk PEN og er det stadig. Hun fik sin debut som forfatter i 1979 med romanen KAREN OG SARA.

Anne Marie Ejrnæs fik sit gennembrud med den historiske roman SOM SVALEN fra 1986. Det er historien om Thomasine Gyllembourg og hendes ukonventionelle liv som en af Danmarks første kvindelige forfattere. Gennem årene har Anne Marie Ejrnæs modtaget flere priser, bl.a. Dansk Litteraturpris for Kvinder 1990, Herman Bangs Mindelegat 1991 og Beatriceprisen 1992. I 1997 blev Anne Marie Ejrnæs tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Senest har Anne Marie Ejrnæs i 2015 udgivet samlingen SENT. FIRE HISTORIER. Fire fortællinger fra fire forskellige tidsaldre om kvinder sent i livet.

Foto: Morten Holtum

Bøger i samme genre