Anne i drømmehuset. Anne fra Grønnebakken 5

Læseprøve
Lytteprøve

Serien om Anne fra Grønnebakken er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere.

Annes elskede Gilbert er endelig blevet færdig som læge, og der bliver holdt et romantisk bryllup under frugttræerne på Grønnebakken, inden de to unge begynder livet sammen i deres eget drømmehus ved De Fire Vinde. Her møder de mange nye naboer og venner, bl.a. den rare Kaptajn Jim, fyrtårnsopsynsmanden med de mange historier fra sit liv på havet, den skrappe Miss Cornelia Bryant, som hader mænd, og den triste og smukke Leslie Moore, som Anne hjælper gennem en svær tid, men som også hjælper Anne, da hun kommer ud for en stor sorg.

Anne i drømmehuset er femte bind i serien om den rødhårede, ukuelige og fantasifulde Anne. Første bog i serien udkom oprindeligt i 1908, men med emner som feminisme, fordomme og mobning er bøgerne stadig aktuelle i dag.

  • Antal sider214
  • ISBN9788702332520
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato19.07.2021

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

L.M. Montgomery

Lucy Maud Montgomery (L. M. Montgomery) (f. 1874 – 1942) var canadisk forfatter og skrev blandt andet bøgerne om Anne fra Grønnebakken.
Hun mistede sin mor i en tidlig alder og voksede op hos sine bedsteforældre. Efter at have studeret engelsk ved universitetet i Halifax arbejdede hun som lærer, og i 1908 udkom hendes første roman: Anne fra Grønnebakken, som blev til en serie om Anne. L.M. Montgomery blev gift med Ewan MacDonald i 1911 og fik tre sønner. Gennem årene fulgte andre bøger, heriblandt serien om Emily på Månegården 1-3.
Bøgerne om Anne og Emily er delvis selvbiografiske og indeholder flere af forfatterens egne minder fra Prince Edward Island (Canada) i 1880'erne og 1890'erne. Hendes bøger er blevet udgivet på mere end 40 sprog.

Bibliografi: På dansk er bl.a. udkommet serien Anne fra Grønnebakken 1-8 og Emily fra Månegården.

Bøger i samme genre