Læseprøve
Lytteprøve

FRITS HELMUTH er historien om en af Danmarks største karakterskuespillere gennem tiderne. En stor kunstner, der leverede uforglemmelige præstationer på landets teatre og brillerede i den ene filmrolle efter den anden – fra Styrmand Karlsen over Karl Aage i Dansen med Regitze til lektor Blomme i Det forsømte forår.

Men det er også historien om en følsom mand, der kæmpede med at træde ud af sin berømte far Osvald Helmuths skygge, og som havde det vanskeligt med at holde styr på sine mange roller uden for rampelyset, både som ægtemand, fader, søn og ven. Om et sammensat menneske, der ofte følte sig ensom og alene og især i de sidste år druknede sine dæmoner i alkoholens tåger.

Biografien er blevet til i et tæt samarbejde med Mikael Helmuth og Pusle Helmuth, der åbenhjertigt beretter om deres far, som de både elskede og havde det vanskeligt med på grund af deres opvækst, som ikke altid var lige let. Desuden medvirker skuespillerne Ghita Nørby, Peter Schrøder og Thure Lindhardt samt instruktøren Kaspar Rostrup i bogen.

  • Antal sider300
  • Højde238 mm
  • Bredde164 mm
  • Dybde27 mm
  • Vægt710 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702150872
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato25.09.2014

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Andreas Fugl Thøgersen

Andreas Fugl Thøgersen, f. 1972 i København, uddannet journalist, har desuden en mastergrad i politik og journalistik fra Columbia University i New York City. Har skrevet om Amerika i ’Amerikanske tilstande’ (2004) og ’Amerika under huden’ (2012), om besættelsestiden i ’Modstandskampens børn’ (2013), og om folkestyret i ’Folketingets arbejde’ (2001). Desuden forfatter og medforfatter til en stribe biografier: ’Man skal gøre en forskel – tanker fra Basra og omegn’ (med Kai Vittrup, 2004), ’Vi kan sove i flyvemaskinen’ (med Ulla Terkelsen, 2011), ’Simon Spies – solkongens liv og tid’ (2012), ’Dorph – historier fra den anden side’ (med Jes Dorph-Petersen, 2013), ’Renée – at finde hjem’ (med Renée Toft Simonsen, 2014), ’Frits Helmuth – en biografi’ (2014), ’Stilledal’ (med Jimmy Jørgensen, 2015), ’Verden er stadig ny’ (med Rasmus Tantholdt, 2015), ’Jeg har lyst til at vende tilbage til alting – 80 scener fra Jørgen Leths liv’ (2017), ’Med åbne øjne’ (med Rasmus Tantholdt, 2018).

Tidligere redaktør for magasinet Ud & Se.

Bøger i samme genre