Når jeg savner min far

Læseprøve
Lytteprøve

Da 13-årige Bebel mister sin far, går hendes familie helt i opløsning. Mor ligger mest i sengen, og storebror Milton passer sig selv. Men en dag flytter Balder ind i nabohuset med sin far. Balder og Bebel bliver straks venner – og mere til. De har en særlig forståelse for hinanden. Snart finder Bebel ud af, at der fra et bestemt værelse i Balders hus kommer et mystisk blåt lys. Det viser sig, at man fra det værelse kan få adgang til en helt anden verden, en verden som er farlig at færdes i, men hvor Bebel måske kan møde sin far igen.

NÅR JEG SAVNER MIN FAR er en bog om den store sorg – og om den første rigtige forelskelse.
 

Alberte Winding (f. 1963) er sanger og komponist med en lang række musikudgivelser bag sig. Som forfatter er hun bl.a. kendt for billedbøgerne om pigen Betty, ungdomsbøgerne om Barbara Tristan og romanen Tisvilde strand.

 

 


 

  • ISBN9788702212600
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.10.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Alberte Winding

Elin Alberte Leonora Winding eller blot Alberte, født 1963, er sanger, skuespiller og forfatter. Alberte er datter af forfatter, instruktør og producer Thomas Winding og Lulu Gauguin, der var tv-medarbejder og bl.a, medforfatter til den populære tv-serie SUPER CARLA.

Alberte Winding har som skuespiller markeret sig som Luna i BAMSES BILLEDBOG og har som musiker udgivet en lang række albums med pop, jazz og børnemusik. Hun debuterede som forfatter i 2006 og står hun bl.a. bag serien om Betty sammen med illustrator Rasmus Bregnhøi. Bettys eventyr fra hverdagen er fortalt i øjenhøjde med de 2-5-årige og er fyldt med sjove og genkendelige situationer. Alberte Winding står også bag ALBERTES PIGEBOG, der henvender sig til piger på vej mod puberteten.

Foto: Les Kaner, 2018

Bøger i samme genre