9 x 19 millimeter

Læseprøve
Lytteprøve

I tredje sæson af Den trofaste, 9x19 millimeter, er det kvinderne, der kommer i fokus. En ung læge er blevet skudt på klods hold i sin praksis. Ørums efterforskningshold er på bar bund, da alle de mistænkte ser ud til at have deres alibier på plads. 
Kvinderne har en betydelig plads i tredje sæson af Den trofaste og Thorstein Thomsens fintmærkende skildringer af de forskellige kvindetyper, giver et elegant modspil, til den spegede mordsag.  

Thorstein Thomsen kombinerer virkningsfuldt spændingsplottet med samfundsskildringen i sin atmosfærefyldte krimiserie Den trofaste. En finurlig og velskrevet krimi-føljeton, der udspiller sig i slutningen af 1950’erne med den lille opklaringsenhed på Lyngby Politistation som omdrejningspunkt. 

  • ISBN9788702319736
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.10.2020

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Thorstein Thomsen

Thorstein Thomsen (f. 1950) er vokset op i ’Sportshuset’ på Christian X’s Alle 102 i Lyngby, hvor mange af hans bøger også foregår. Han boede lige ved siden af forfatteren Soya og har senere tænkt på, om det har haft betydning for, at han selv blev forfatter.

Forældrene blev skilt, da han var tre år, og hans mor blev efterfølgende gift med Ricard, som han har skrevet om i romanen Bare vi har hinanden (2001), der er første del af hans Lyngby-trilogi, og som han tog hul på allerede som niårig.

Thorstein Thomsen søgte derpå ind på Københavns Universitet, men brugte reelt sin tid på at spille rockmusik. Det tog ham tolv år at blive færdig som cand.mag. – til gengæld har han aldrig brugt uddannelsen til noget, da han meget hellere ville skrive bøger og lave musik.

Han debuterede med en samling fortællinger til børn, Fy for den lede (1976), og lagde i midtfirserne rockmusikken på hylden for at hellige sig litteraturen – primært børnelitteraturen, men i det nye årtusind har han viet det meste af sin tid på at skrive romaner til voksne.

Af væsentlige børnebøger kan nævnes Fortællinger om Frede (1981), Da Lotte blev usynlig (1982) – som de fleste nok også kender fra DR’s filmatisering – og Nørdernes forvandling (2001). Og hans voksenbøger Lyngby-trilogien (2001-2003), Den der hvisker lyver (2006) og Sne på hendes ansigt (2008).

Hans forfatterskab har rundet de 90 bøger, og for dem har han modtaget adskillige priser.

Fotograf: Morten Holtum, 2013

Bøger i samme genre