Regler for god opførsel på Gyldendals sociale medier

Hos Gyldendal ønsker vi en fri og konstruktiv debat, hvor alle kan komme til orde. Vi har alle frihed til at ytre os, men med denne frihed følger også en pligt til at vise hensyn over for andre:

- Alle har pligt til at skrive i respekt for andres holdninger.
- Vi accepterer ikke kommentarer, der er nedladende, afsporer debatten, chikanerer andre, er hadefulde eller skrevet af falske profiler.
- Vi accepterer ikke indhold af reklamemæssig karakter og spam.

Vi forbeholder os retten til at slette kommentarer, der overtræder disse regler. Vi udelukker brugere, hvis reglerne bliver brudt konsekvent.

På forhånd tak.