Forfattere | Gyldendal

Åsne Seierstad

Åsne Seierstad (født 1970 i Oslo) er en norsk journalist og forfatter.

Hun er uddannet cand.mag. i russisk, spansk og idéhistorie fra Universitetet i Oslo. Hun har været korrespondent i Rusland, Kina og Afghanistan og krigskorrespondent i Kosovo og sidenhen i Irak, hvor hun i 2003 sendte reportager hjem til både NRK, SVT og DR.

Seierstad fik sit store gennembrud med Boghandleren i Kabul (2002) om en familie i Afghanistan hun boede hos i perioden efter Talebans fald. Bogen fik international succes, og senere endnu mere opmærksomhed, da det afghanske ægtepar portrætteret i bogen sagsøgte Seierstad for krænkelse af privatlivets fred. I den efterfølgende retssag blev det slået fast at Seierstad overordnet havde været i sin gode ret, idet den afghanske familie havde været informeret om formålet for hendes besøg, men Seierstad og hendes forlag blev dømt til at betale hustruen erstatning for tre passager i bogen hvor retten skønnede at Seierstad baserede sine udtalelser på gætteri.

Senest har Åsne Seierstad skrevet Englen i Groznyj. Historier fra Tjetjenien (2006).

Bøger af denne forfatter