Forfattere | Gyldendal

Peter Nedergaard

Peter Nedergaard, født 1957, blev i 1985 færdig som cand.scient.pol og er sidenhen blevet professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Peter Nedergaards forskningsinteresser er komparativ politik med særlig henblik på europæisk integration og international politisk økonomi. I den forbindelse har han beskæftiget sig med politisk-økonomiske analyser af international handel, international klimapolitik, EU's landbrugspolitik, EU's markedsintegration, EU's beskæftigelsespolitik, EU's standardiseringspolitik samt EU's administration og institutionelle opbygning.

Resultaterne af Peter Nedergaards omfangsrige forskning er blevet publiceret i internationale videnskabelige tidsskrifter. Peter Nedergaard har også udgivet en lang række bøger, bl.a. HJEMSTAVNSMANDEN – et portræt af Kristian Thulesen Dahl.

Bøger af denne forfatter