Morten Møller

Beskrivelse

Morten Møller (f. 1978) er historiker, forfatter, forskningsstipendiat ved Det Kongelige Bibliotek og underviser ved Skolerne i Oure.

Han har tidligere skrevet meget roste biografier om de kommunistiske modstandsfolk Mogens Fog og Børge Houmann. I 2014 udkom Ellen og Adam - en fortælling om kærlighed og terror i Stalins Moskva, i 2017 udgav Morten Møller De Glemtes Hær - danske frivillige i Den Spanske Borgerkrig, og i 2019 Den Røde Underverden - hemmelig kommunistisk virksomhed i Skandinavien mellem to verdenskrige.

Morten Møller har modtaget Arbejderhistorieprisen, Henry Nathansens Fødselsdagslegat, Prisen for Årets Historiske Bog, Søren Gyldendal Prisen samt Statens Kunstfonds særlige præmiering. Han har desuden fået større forskningsbevillinger og arbejdslegater fra Augustinus Fonden, Velux Fonden, Carlsbergfondet, Louis-Hansen Fonden og Statens Kunstfond.

Morten Møller er født og opvokset i Sønderborg og bor til daglig i Svendborg.

Foto: Robin Skjoldborg

Læs mere

Seneste udgivelse

Den røde underverden

I tiden mellem de to verdenskrige spiller Skandinavien en hovedrolle for kommunistiske undergrundsaktiviteter med global rækkevidde. Med legale og illegale metoder dirigerer og kontrollerer magthaverne i Moskva den kamp, der skal udvide revolutionen i Rusland til intet mindre end en verdensrevolution.

Fra Københavns små lejligheder over Stockholms smalle gader til det vindblæste Nordnorge eksisterer en underverden af mænd og kvinder, søfolk og akademikere, der målrettet arbejder på at forsvare Sovjetunionen og realisere deres ideal om en anden verden.

I et Europa i hastig forandring bliver de hvirvlet ind i en brutal kamp om kontinentets fremtid. Alt imens en ny katastrofe truer i horisonten.

Bøger af Morten Møller