John Michael Dienhart

Beskrivelse

Læs mere

Seneste udgivelse

An Introduction to English Sentence Analysis

An Introduction to English Sentence Analysis er en indføring i grammatisk analyse af engelske sætninger, hvor der konsekvent skelnes mellem funktion og form.

Bogen anvendes af studerende på universiteter, handelshøjskoler og andre videregående uddannelser. Forfatterne har afprøvet bogens stof på universiteter og handelshøjskoler i Danmark, England og USA.

Forfatterne stammer selv fra disse lande: Carl Bache og Fritz Larsen (Danmark), Mike Davenport (England) og John Dienhart (USA). Alle forfatterne er eller har været lærere i engelsk på SDU - Odense Universitet.

I forbindelse med den nye udgave af bogen er det en ekstra fordel, at læserne nu kan finde løsninger til alle bogens eksempelsætninger (i alt 292) på internettet og arbejde interaktivt med dem. Disse sætninger indgår som en del af en stor og voksende database i et omfattende forsknings- og udviklingsprojekt ved Institut for Sprog og Kommunikation, SDU - Odense Universitet. Projektet, som hedder VISL (Visuel Interaktiv Syntaks Læring), har som hovedmål at opbygge internetbaserede grammatiske undervisningsredskaber for en lang række sprog, heriblandt engelsk. Der er adgang til VISL's sproglige værktøjer på internetadressen http://visl.hum.sdu.dk - og denne adgang er gratis.