Jen Calonita

Beskrivelse

Jen Calonita (f.1973) ærgrer sig stadig over, at hun aldrig kom på tour med sit yndlingsband (New Kids On the Block), men faktisk endte hun med at interviewe et af bandmedlemmerne, da hun blev ansat som redaktør på et amerikansk teenagemagasin. Her har hun også har haft lejlighed til at møde stjerner som Justin Timberlake, Zac Efron og Beyoncé. Jen Calonita bor i New York med sin mand og deres børn.

Læs mere

Seneste udgivelse

VIP 2 - Den store banddyst

Mackenzie "Mac" Lowell er tilbage i denne opfølger til VIP – På tour med bandet!  Denne gang skal Perfect Storm på promotion tour med deres nye album, og den nu 13-årige fangirl skal naturligvis med.

Men bandets popularitet bliver truet, da et nyt boyband udsender en single – med samme tekst, som den Kyle skrev til Mac på bandets sidste tour. Og da de to bands skal på tour sammen går det helt galt. Hvordan er sangen sluppet ud? Er der en spion i blandt dem? Og hvem er vloggeren Bad Kitty, der synes at kende alle Perfect Storms hemmeligheder? Idyllen er truet, og der er lagt op til den helt store banddyst.

VIP – Den store banddyst er andet bind i cool og sjov ny tweensserie om idoler og drømme, der går i opfyldelse. Og om den drøm stadig holder, når man møder sine idoler i virkeligheden. Alle begivenhederne fortælles igen i dagbogsform tilsat Macs sjove noter, kommentarer og tegninger, der går lige i lattermusklerne.

Bøger af Jen Calonita