J.P. Jacobsen

Jens Peter Jacobsen (1847-1885) eller J.P. (udtalt I.P.) Jacobsen var en dansk forfatter. Han debuterede i 1872 i Nyt dansk Maanedsskrift med novellen MOGENS, den har siden fået status som en milepæl i dansk litteratur.

J. P. Jacobsen skrev kun to romaner i sit liv, FRU MARIE GRUBBE i 1876 og NIELS LYHNE i 1880. I 1882 samlede han sine noveller i MOGENS OG ANDRE NOVELLER. Hans lille men betydelige lyriske produktion udkom først i bogform efter hans død som DIGTE OG UDKAST i 1886.

J. P. Jacobsen blev født og døde i Thisted. Han regnes i dag for en hovedskikkelse i Det Moderne Gennembrud i Danmark.

Bøger