Lotte skal på øko-bondegårdsferie i tredje bog i den humoristiske dagbogsserie, Lottes liv. Egentlig er Lotte en ganske almindelig pige, men hun er også en af den slags, der hele tiden kommer ud for sjove, pinlige og nogle gange mystiske hændelser.
I Lottes liv – jeg sætter lige ormen her! skal Lotte på ferie med familien. Hun og hendes brødre ville gerne til en middelhavsø, men deres forældre har bestemt at de skal på ferie på en øko-bondegård. Det er også ok, for Lotte elsker dyr, og så kan hun øve sig på sin magiske blokfløjte. Hun har nemlig fundet ud af, at den kan tæmme slanger, og så kan hun vel også få regnorme og andre dyr til at danse efter sin fløjte. Bondegårdsferien bliver da også vældig underholdende med ski- og vandreture i bjergene, en sød hest, der hedder Lotte og en meget vred ged.