
Nikoline Werdelin
Nikoline Werdelin (f. 1960) debuterede som tegner i 1984, hvor hun vandt Politikens tegneseriekonkurrence, og som dramatiker i 1997 med LIEBHAVERNE. Siden da har hun skabt flere tegneserier, bla. Homo Metropolis, og skrevet en lang række teaterstykker.
I oktober 2020 debuterer Nikoline Werdelin som romanforfatter med HVORDAN MAN REDDER EN LEMMING.
Gennem årene har Nikoline Werdelin modtaget flere priser og hædersbevisninger for sit virke, bl.a. modtog hun Modersmålsprisen i 2007 og Holbergmedaljen i 2010. I 2010 blev hun udnævnt til ridder af Dannebrog af 1. grad.
Fotograf: Les Kaner, 2020
Rå samtidshumor (…) Nikoline Werdelin har skrevet en på flere måder stærk og sikker debutroman, som ikke kun har et klimavenligt budskab, men også viser tegneseriekunstneren og dramatikerens eminente evne til at ramme samtiden på kornet (…) Imponerende, fordi Nikoline Werdelin kan umådelig meget. Hun kan skrive replikker og scener, der sidder i skabet. (…) God, det er hun.
Information
Vittige og medfølende fortællinger om, hvordan livet former sig i en tid, hvor familien som ramme for samliv er blevet mere og mere spinkel. Som om det ikke var nok, er vores sociale liv sat under pres af vores sorgløse omgang med det, der er menneskets habitat. Det er mere end talentfuld gjort, når Werdelin får skildret disse alvorlige sager med indlevelse og en fortællemæssig lethed. Hvordan man redder en lemming er simpelthen en bog, der tager sin samtid lige på kornet.
Dagbladenes Bureau
Underholdende, sorgmuntert samtidsportræt anno 2020 (…) Med nutidsromanen Hvordan man redder en lemming bruger Nikoline Werdelin løs af sin evne til på et splitsekund at etablere en figur, en stemning og et samfundsproblem.
Kulturkupeen.dk