Forfattere | Gyldendal

Malou Aamund

Malou Aamund, f. 1969, er direktør for Google i Danmark, og kan nu også skrive forfatter på sit cv.

Det er ikke hvem som helst, som i foråret 2020 debuterer som romanforfatter. Malou Aamund er et kendt ansigt i Danmark og vant til mediernes rampelys. Hun har i sine mange år som erhvervsleder arbejdet for kvinders rettigheder på både nationalt og internationalt plan. I en periode var hun medlem af Folketinget for Liberal Alliance og senere Venstre, og så har hun sideløbende skabt sig en solid karriere i det danske erhvervsliv. Gennem flere år sad hun i toppen af den danske afdeling af Microsoft, og siden 2016 har hun været direktør i Google Danmark.

Selv om Malou Aamund i dag er rundet de 50 år, så er ideen om en roman langt fra ny. "Jeg startede på romanen, da jeg selv fyldte 40 år. Jeg havde gennem mine mange år i erhvervslivet set de samme benspænd, de samme mønstre og spildte kvindeliv. Det gjorde indtryk på mig, hvor svært kvinder har haft det med at få det bedste ud af deres liv uden væsentlige personlige omkostninger."

Romanen Maria, der udkom i marts 2020, er hendes debut som forfatter.

Fotograf: Franne Voigt, 2020

Bøger af denne forfatter