Gunnar Staalesen

Beskrivelse

Gunnar Staalesen, født 1947, er norsk forfatter. Især er Gunnar Staalesen kendt for sine kriminalromaner. I Norge har Gunnar Staalesen imidlertid også udgivet både digtsamlinger samt børnebøger, essays og dramatik til teatre og TV. Gunnar Staalesen er cand.phil. fra universitetet i Bergen med fagene engelsk, fransk og litteraturvidenskab.

Gunnar Staalesen debuterede i 1967 med romanen USKYLDSTIDER. På dansk grund debuterede han med sin store krimiserie om Varg Veum, som sidenhen er udkommet i adskillige bind på dansk. Derudover er Gunnar Staalesen forfatter til den populære Bergen-trilogi: 1900 MORGENRØDE fra 1998, 1950 HIGH NOON fra 1999 og 1999 AFTENSANG fra 2001.

Gennem forfatterskabet har Gunnar Staalesen bl.a. modtaget Boghandlernes ”takk for boken” pris 1989, Gyldendal-prisen 1989, Palle Rosenkrantzprisen 1990, Riksmålsprisen for barne- og ungdomsbøker 1994 og Rivertonklubbens ærespris 2012.

Fotograf: Helge Hansen

Læs mere

Seneste udgivelse

Storesøster

Varg Veum får højst overraskende besøg på sit kontor af en kvinde han aldrig før har mødt. Hun præsenterer sig som hans halvsøster, og hun har en opgave til Veum. Hendes guddatter, en nitten år gammel sygeplejestudent fra Haugesund, flyttede fra sin lejlighed i Bergen for to uger tidligere - siden har ingen hørt fra hende. Hun har ikke efterladt sig nogen ny adresse. Hun svarer ikke på mobiltelefonen. Politiet har endnu ikke taget sagen alvorligt.

Veum påtager sig opgaven. Efterforskningen afdækket halvt fortrængte ugerninger og skjut had. Den fører Veum til konfrontation med en skruppelløs MC-bande og på sporet af et fællesskab som udfolder sin livsfarlige virksomhed i internettets dunkle anonymitet.

Og mødet med storesøsteren skal også komme til at vise Veum ukendte sider af hans egen forhistorie.